Derfor taler vi stadig om Titanic

Natten mellem den 14. og 15. april er det præcis 100 år siden, at Titanic ramte et isbjerg og sank med 2224 personer om bord. Det skete på jomfrurejsen over Atlanterhavet.

Siden har verden set mange både større, mere blodige og længerevarende katastrofer, men historien om Titanics forlis er alligevel gået over historien som en af de mest omtalte katastrofer.

Ifølge Jesper Hjermind, der er museumsinspektør på Viborg Museum og medforfatter til bogen "Titanic - de danske fortællinger", skyldes vores fascination af Titanic, at det er historien om "skibet, der ikke kunne synke", der så alligevel sank.

- Det er historien om, at det utænkelige skete. Man satte sig op mod Gud med det her splinternye skib, som man sagde ikke kunne synke, men som så sejlede ind i et isbjerg og sank på sin jomfrurejse, siger Jesper Hjermind.

Han tror også, at en del af forklaringen på den store interesse i Titanic skyldes, at det er en "overskuelig" katastrofe.

- Det er et skib, der sejler ud, rammer et isbjerg og synker i løbet af få timer. På den måde er det en "nydelig" katastrofe uden blod og lemlæstelse, siger Jesper Hjermind.

Verden over bliver 100-året for forliset markeret med en lang række arrangementer.
I Irland åbner et museum, der er bygget som skibet, i Hongkong har en gruppe kokke genskabt den 10-retters menu, der blev serveret for 1. klasse passagererne den aften, skibet sank, og 1309 passagerer er på en mindesejlads, der følger Titanics rute.

- Jeg tror, at folk er draget af den gode historie og synes, at det er spændende at blive en del af historien selv, lyder Jesper Hjerminds bud på, hvorfor folk verden over forsøger at skrue tiden 100 år tilbage til natten for verdenshistoriens mest omtalte forlis.