Derfor har Kulusuk-skolen succes

En del af succesen skyldes et stort fokus på kreative fag. Her lærere børnene håndværk, som kan sikre dem en fremtid, selv hvis de ikke klarer sig i skolen

- Hvis der er et barn, der sjusker, og som jeg godt ved, kan yde noget bedre, siger jeg det, fortæller Anne-Mette Holm, der er lærer på Kulusumi Alivarpi. Arkivfoto: Jørgen Chemnitz
I de praktiske fag arbejder børnene med logbøger, hvor de planlægger og beskriver deres arbejdsproces og dokumenterer deres flotte resultater. Foto: Helene Brochmann
Foto: Helene Brochmann
Foto: Helene Brochmann
Foto: Helene Brochmann Foto: Helene Brochmann - Hvis der er et barn, der sjusker, og som jeg godt ved, kan yde noget bedre, siger jeg det, fortæller Anne-Mette Holm, der er lærer på Kulusumi Alivarpi. Arkivfoto: Jørgen Chemnitz I de praktiske fag arbejder børnene med logbøger, hvor de planlægger og beskriver deres arbejdsproces og dokumenterer deres flotte resultater. Foto: Helene Brochmann Foto: Helene Brochmann Foto: Helene Brochmann - Hvis der er et barn, der sjusker, og som jeg godt ved, kan yde noget bedre, siger jeg det, fortæller Anne-Mette Holm, der er lærer på Kulusumi Alivarpi. Arkivfoto: Jørgen Chemnitz I de praktiske fag arbejder børnene med logbøger, hvor de planlægger og beskriver deres arbejdsproces og dokumenterer deres flotte resultater. Foto: Helene Brochmann

Som vi skrev tidligere på dagen i ”Lille skole skaber flotte resultater trods svære odds”, er bygdeskolen i Kulusuk den eneste i landet, der fører eleverne helt til afgangseksamen. Og med nogle af landets bedste resultater.

Der er mange årsager til skolens succes, men en af dem er et stort fokus på håndarbejde og sløjd.

På det store COP15-klimatopmøde i december 2009 København var 6. klasse fra Kulusumi Alivarpi og deres lærer Anne-Mette Holm blandt de mange prominente deltagere fra hele verden. De var ikke tilfældigt udvalgt som repræsentanter fra Grønland - de blev inviteret fordi børnene havde lavet en 'Noas kajak', hvor par af alle Grønlands pattedyr, en enkelt sneugle og en fanger var fremstillet i træ på en meget smuk og iøjnefaldende måde.

Den havde de sendt til daværende danske klimaminister Connie Hedegaard for at minde hende om at tale Grønlands sag på topmødet, og det endte altså med, at de blev inviteret med på et arbejdende værksted på den grønlandske udstilling under topmødet.

Håndværket gør børnene mere selvhjulpne
Lærer Anne-Mette Holm lader børnene på skolen gennemgå længerevarende forløb i sløjd og håndarbejde. Her leder hun børnene frem til smukke og genuine produkter, som de kan vise frem og være stolte af, ligesom Noas kajak. På besøg i hjemmene ser man dem hænge fremme mange steder. Forløbene dokumenterer børnene selv i logbøger og resultaterne gemmes i deres portfolio.

- Der vil altid være nogle af eleverne, der aldrig får en uddannelse, og som formentlig vil leve hele deres liv i bygden. Men hvis de har lært at bruge nål og tråd, sav og malerpensel, er det højst tænkeligt, at de ikke bare kan blive mere selvhjulpne i hverdagen, men også kan producere husflid til turisterne og dermed få en indtægt. Her kommer mange turister gennem Kulusuk hver sommer, så markedet er der, fortæller Anne-Mette Holm.

Når man ser på de ting, børnene kan lave under Anne-Mettes vejledning, er det vitterlig også meget flot og salgbart. Originalt, helt børnenes eget og med tydelige rødder i inuitkulturen. Børnene kommer heller ikke sovende til deres fine resultater. Anne-Mette ved godt selv, at hun kan være skrap.

- Hvis der er et barn, der sjusker og som jeg godt ved, kan yde noget bedre, siger jeg det. Så er det tegningen i skraldespanden og forfra! Børnene bliver selvfølgelig af og til sure, men de lærer altså den super tilfredsstillelse, det er, at alt bliver bedre, når man gør sig umage.

Skoleleder Lars-Peter Sterling er heller ikke i tvivl om at denne erfaring smitter af på de andre fag.

- Det er noget, der virker, fastslår han.

Powered by Labrador CMS