Derfor bliver der ikke råd til flere atlantlufthavne

ANALYSE: 'Det kan konstateres, at der efter fem år med selvstyre ikke er gennemført væsentlige reformer med henblik på at understøtte en selvbærende økonomi.'

Sådan lød de kontante ord i starten af Økonomisk Råds årsrapport fra 2014.

Dette er desværre stadig tilfældet i dag, også efter Naalakkersuisut i går præsenterede sit finanslovsforslag for 2016.

Som med finanslovsforslaget i foråret har Naalakkersuisut på magisk vis endnu engang rykket indtægtsskabende reformer endnu et år ud i fremtiden.

Læs: Foreslår underskud på 65 millioner kroner

Det skal vise sig de næste måneder, om Anda Uldums reformtørstige bagland vil stille sig tilfredse med, at det eneste håndfaste forslag han har er - efter islandsk forbillede - at indhente afgiftskroner hos alle fiskere på alle deres fangster.

Fiskeripulje som gave
For at få afgiftsreformen i fiskeriet til at glide ned hos de små og mellemstore aktører i fiskeriet, foreslår Anda Uldum, at man genopliver fiskeriudviklingspuljen på 15 millioner kroner, som ellers var lagt brak i år uden indsprøjtning fra landskassen.

Nok er fiskeriet en stor branche med mange penge i, men det ændrer ikke ved, at det ser ud til at blive endnu en Inatsisartut-samling hvor den gennemsnitlige lønarbejder ikke kommer til at møde nogen store økonomiske indgreb.

Holder igen med reformerne
Undtagelsen er en mindre opjustering af pensionsalderen, som har været bragt til tinge gennem flere år af skiftende koalitioner - uden dog at nå til afstemning og vedtagelse.

Omkring os strammer alle lande vi normalt sammenligner os med livremmen ind, så de kan få råd til livsvigtige investeringer for fremtiden.

Hvis der hverken er store reformer eller vækst på handelsbalancen i et land, så efterlader det nemlig et svind i landskassen.

Ingen mega-lufthavne
Det var også med bævende mine, at naalakkersuisoq for finanser på tirsdagens pressemøde kunne forklare de fremmødte journalister, at han ikke har tænkt sig at investere i flere af de såkaldte atlantlandingsbaner.

Selv med fremmed finansieringshjælp er der kun penge og marked til et par forlængelser på 1.199 meter. En forlængelse af et par landingsbaner, som ikke kommer til at ændre på det nuværende trafikmønster.

Det handler om fly fra Island
- Det er en model, hvor vi går efter at opnå hurtigere rejsetid og billigere billetter, indrømmede Anda Uldum.

60 millioner kroner skal det koste blot at projektere (tegne og planlægge, red.) de foreslåede forlængelser.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange af de små landingsbaner, koalitionen har besluttet at forlænge til 1.199 meter, men forlængelserne kommer som minimium til at betyde flere af de små fly fra Island til Ilulissat og til Nuuk.

Ingen luftrevolution
Der er to grunde til, at det meste af den internationale flytrafik i fremtiden vil blive ved med at gå over bygden Kangerlussuaq:

1.) Vi har ikke råd til at bygge de meget lange landingsbaner, og 2.) Mellemlandingen i Kangerlussuaq kan fungere som pris- og tidsbarriere, som kan holde turisterne fra at komme til Grønland i det store antal som Naalakkersuisut mener vil være for stor en mundfuld.

Mon ikke naalakkersuisoq for finanser havde stået med i hvert fald det første af de to problemer løst, hvis han og hans forgængere havde taget hul på de svære reformer i samfundet?

Læs også:

Foreslår underskud på 65 millioner

Knud Kristiansen: Derfor kommer der ingen mega-lufthavn

Ros fra IA: Koalitionen er blevet realister