Demokraatit bløder vælgere

Demokraatit står til at miste 35 procent af deres vælgere i forhold til sidste valg, hvis der var valg i morgen. Det viser en ny meningsmåling.

Det er ikke altid godt at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver taget. Det må Demokraatit sande i en ny meningsmåling, hvor partiet går markant tilbage i forhold til valget i 2018.

Den forholdsvis nye formand for partiet Jens-Frederik Nielsen er ikke overrasket over resultatet.

- Jeg mener, der er en lang række årsager. Først og fremmest så har vi mistet nogle meget store profiler i partiet, siger han.

Tilbage på 2014 niveau

Partiet er næsten tilbage på niveauet fra Inatsisartut-valget i 2014, og det skyldes overordnet tre ting, mener Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik og en del af det forskerteam, der har lavet undersøgelsen. Han er enig ned partiformanden.

Om undersøgelsen

Data er indsamlet i samarbejde mellem Ilisimatusarfik og Konrad Adenauer Stiftung i Stockholm, Sverige. Formålet med undersøgelsen var at indsamle data om befolkningens holdninger til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Partivalg optræder som baggrundsvariabel

Den statistiske usikkerhed for hele datasættet er mellem 2.5-3 pct. med et konfidensinterval på 95 procent. Hertil skal tages det forbehold, at spørgsmålet om partivalg optræder som baggrundsvariabel i et længere spørgeskema.

- Den nok vigtigste årsag til tilbagegangen er Niels Thomsen-effekten. Han fik næsten 2.800 personlige stemmer ved 2018-valget, men er uigenkaldeligt ude af politik, og partiet har desuden mistet en stemmesluger som Randi Vestergaard Evaldsen.

- For det andet er der brudte valgløfter i form af afgiftsforhøjelser. Med en Corona-ramt finanslov for 2021 og en Erik Jensen, der som ny formand sandsynligvis vil trække Siumut til venstre, bliver det ikke nødvendigvist lettere at føre borgerlig politik i det nye år.

- For det tredje ved vi fra valgforskningen, at der er omkostninger forbundet med at sidde i regering. Partiet har kun siddet i Naalakkersuisut i lidt over et halvt år, men har været støtteparti siden 2018-valget, siger Rasmus Leander.

Upopulære beslutninger koster

Jens-Frederik Nielsen er da også godt klar over, at upopulære politiske beslutninger, koster stemmer.

- Vi har været med til at tage nogle svære men nødvendige beslutninger om adfærdsregulerende afgifter, da finansloven for i år skulle vedtages, det har helt sikkert kostet os nogle vælgere, erkender formanden.

Han understreger, at partiet er et sted, hvor de skal finde sig selv igen og finde fodfæste.

- Det tager tid, og det er en del af processen. Det handler fremadrettet om at føre ansvarlig borgerrettet politik, mener han.

- Når vi tager en politisk beslutning, så skal vi altid have in mente, hvad det har af effekt på borgerne. For eksempel er der ingen afgiftsstigninger på den finanslov, vi lige har vedtaget. Det er et langt sejt træk, vi skal forsøge at få tilliden tilbage fra vælgerne. Det er både min opgave og hele partiets, slutter Jens-Frederik Nielsen.

Meningsmåling 2020

Demokraatit henter stort set alle deres stemmer i de tre største byer, ifølge den nye meningsmåling.

Powered by Labrador CMS