Debatten om Kuannersuit raser forud for borgermøder
De seneste dage har en del borgere og politikere været ude med deres holdning til et potentielt mineprojekt ved Kuannersuit. Der er for få borgermøder, projektet splitter samfundet og krav om folkeafstemning er nogle af argumenterne i debatten.
Atassut vil have folkeafstemning, Vivian Motzfeldt vil have samling i befolkningen, og Kuno Fencker vil have flere borgermøder for at få hele befolkningen involveret i debatten om mineprojektet med sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit, som netop nu er i høring.
Første høringssvar på høringsportalen kommer fra tidligere medlem af Partii Naleraq Kuno Fencker.
Han er utilfreds med, at Naalakkersuisut kun har til hensigt at holde høringsmøder i de fysisk nærmeste byer og bygder til mineprojektet.
- Dette er ikke tilfredsstillende, da projektet kan have stor indflydelse på hele landet, Kommune Kujalleq og ikke mindst hovedstaden, Nuuk og Sisimiut pga. råstofskolens beliggenhed.
Ringeagt for borgerne
Han mener også, at Nuuk bør være en af de byer, man skal holde høringsmøde i, fordi politiske interessenter i hovedstaden samt forskermiljøet på Grønlands Universitet, skal høres.
Medlem af kommunalbestyrelsen i Kujalleq for IA Naja Lund, tordner med kritik om at ”Naalakkeruisuts ringeagt er borgenre er uacceptabel”
- Borgerne er blevet svigtet om udbredelse af vigtig information. Man tænker slet ikke på samfundets ordblinde, man tænker slet ikke på de borgere der ikke har adgang til internet, man tænker ikke på de ældre og gangbesværede og ikke mindst tænker man slet ikke på fåreholdere og de borgere der bor i områder med dårlige kommunikationsforhold.
Vil have striksere regler
Naja Lund bakker op om Kuno Fenckers ønske om at komme bredere ud i befolkningen.
- Man ved, at mineprojektet vil få store og negative konsekvenser for hele landet, dog har man slet ikke tænkt på, at foretage høringer i resten af landet.
Næstformand i Siumut, Vivian Motzfeldt, er også på banen, med en endog mere behersket kritik. Hun peger blandt andet på, at Canada har meget striksere regler i forhold til opbevaring af tailings (affald fra oparbejdning af malm).
- I Canada er det et krav, at minen skal have særlig godkendte dumpningssteder og således er det siden 1990´erne allerede blevet forbudt at sænke farligt affald i søer, skriver hun med henvisning til Greenland Minerals oplæg om at deponere tailings fra minedriften i den nærliggende sø Taseq.
Vivian Motzfeldt er næstformanden i det parti, som var med til at ophæve nultolerencen for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding i 2013.
Folkeafstemning om minen
Atassut, som dannede flertal sammen med Siumut i 2013, kræver simpelthen en folkeafstemning.
- Det er befolkningen, der skal bestemme, om der skal drives minedrift, der indeholder uran - ikke partierne. Vi kræver derfor fra Atassut, at befolkningen i Sydgrønland o demokratiets navn skal til stemmeurnerne – ikke partier, men mennesket i centrum. For det er dem, der vil mærke konsekvenserne direkte, lyder det fra Atassut.
Medlem af Inatsisartut for partiet Bentiaraq Ottosen uddyber i en selvstændig meddelelse, at han ikke mener, man kan have minedrift og bæredygtige erhverv som fårehold side om side i naturen.
Splittelse i befolkning og partier
Malene Simonsen, en borger i Ilulissat har som den anden afleveret høringssvar på høringsportaen. Hun er primært bekymret for det der skal depomneres i forbindelse med udvindingen som skal deponeres nær minen.
- Jeg er pinlig berørt i forhold til at lade det gå i arv til næste generation, samt jeg elsker mit land al for højt og vil gerne bevare det, skriver hun blandt andet.
Vivian Motzfeldt maner til besindighed og samlingi befolkningen.
- Vi skal kunne finde konsensus og vi må finde evnen til at lytte til hinanden frem, og i fællesskab finde måder at løse vores fælles problem, skriver hun.
Hun påpeger, at borgerne i Sydgrønland er splittede i to dele, men det gælder måske også hendes eget parti, hvor flere medlemmer efterhånden har meldt ud at de er skeptiske.