Debatskabende dokumentarfilm
Lørdagens festivalprogram bød på dokumentarfilm med tunge emner som global opvarmning, grænseoverskridende forurening og omsorgssvigt
Filmglade folk og folk med interesse for grønlandsk kultur er godt i gang med at sætte punktum for en ugelangs seminar om grønlandske film i Berlin.
Lørdag eftermiddag var der et miniseminar, hvor en række grønlandske og udenlandske filmfolk var samlet for at udveksle erfaringer og svare på spørgsmål. De grønlandske deltagere var Pipaluk Kreutzmann Jørgensen, Inuk Silis Høegh, Malik Kleist, Aka Hansen, Pipaluk de Groot. Rammerne for at lave film i Grønland blev diskuteret.
- Vi er så få, og vi burde arbejde mere sammen, men vi er mest optaget af hvert vores projekt, for det er det, som vi brænder for, blev en af konklusionerne fra Pipaluk Kreutzmann Jørgensen.
Forskellige målgrupper
De to grønlandsk producerede dokumentarfilm Inuk Silis Høeghs Sooqakersuuttugut (Hvorfor vi kæmper) og Pipaluk Kreutzmann Jørgensens Oqarit inuullutillu (Sig det og lev) havde en helt anderledes nærgående og indlevet tilgang til deres emner, end de udenlandsk producerede dokumentarfilm Silent Snow og Greenland Year Zero.
De grønlandske film henvender sig til et grønlandske publikum, mens de andre film om Grønland primært henvender sig til et ikke-grønlandsk publikum. Det blev tydeligt, at der er behov for begge typer af debatskabende dokumentarfilm.
Grønland år nul
Netop fordi filmene er debatterende, ændrede spørgsmålene til filmene karakter fra primært at handle om de tekniske rammer til at handle om de temaer, som filmene tog op. Film er et meget effektivt medie, når det gælder om at få sine synspunkter fremført.
Et godt eksempel på dette er filmen Greenland Year Zero. I et interview siger formand for Inatsisartut Josef Tuusi Motzfeldt, at Grønland på mange måder står ved en ny begyndelse, og det blev til filmens titel – Grønland år nul.