Debat: Siumut lægger op til virksomhedsafgifter

En udenlandsk virksomhed, der vil operere i Grønland, skal betale 10 procent til landskassen, mener Siumut. Hvad mener du?

En afgift for udenlandske virksomheder i Grønland vil betyde millioner i kassen, mener Siumut. Foto: Polfoto

Sermitsiaq har modtaget følgende debatindlæg fra Siumut om at pålægge udenlandske virksomheder en afgift på 10 procent for at operere i Grønland. Præcist hvordan regnestykket er sammensat, melder historien ikke om. Men Siumut mener, det vil betyde 332 millioner kroner til landskassen.

Hvad mener du? Er det en god ide? Vil det få eventuel nye virksomheder til at fravælge Grønland? Skriv gerne din kommentar herunder.

Hele debatindlægget lyder som følger:

- I Siumut mener vi, at vi alle skal være med til at bidrage til at tænke med i nye tanker for nye indtægter.

Derfor fremlægger Siumut er beslutningsforslag i Inatsisartut om, at man fremover skal kræve 10% i afgifter til landskassen fra alle selskaber som kommer til Grønland på grund af vore råstoffer, dermed i økonomiske interesse. Disse selskaber skal være med til at bidrage til den grønlandske husholdningskasse også fordi deres aktiviteter får sundhedsmæssige såvel som miljømæssige konsekvenser til befolkningen.

Hvis vores beslutningsforslag bliver støttet af de andre partier i Inatsisartut, ja så vil det betyde 332 mill. Kr i indtægter.

Nye indtægter til den grønlandske befolkning. Se, det er nytænkning. Indtægter fra vores egen undergrund, en vej frem mod en selvbærende økonomi!

Desværre er det sådan, at Naalakkersuisut ikke finder det vigtigt at hente midler fra disse store selskaber, men i stedet hellere vil hente penge fra folks lommer. I gamle dage da Inuit Ataqatigiit stadig var venstreorienteret plejede de at sige, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Det er de gået fuldstændig bort fra og i stedet nu hellere vil hente midlerne fra selv de svageste i samfundet nu. Den ene afgift efter den anden hentes nu fra befolkningen.

Lad os minde koalitionen om deres egen koalitionsaftale for 2009-2013, hvad der står under overskriften Indsats på side 7 : ”Naalakkersuisut er ikke tilhænger af, at skatte- og afgiftstrykket bliver højere, end det er i dag”.

Så spørger vi: Er man gået fuldstændig bort fra koalitionsaftalen? Indtil videre har vi jo kun set afgifter, afgifter og afgifter – den ene Inatsisartut samling efter den anden.

Naalakkersuisuts argumentationer for at vil nedstemme Siumuts forslag som kan indbringe 332 mill kr af nye indtægter, er at de er bange for at skræmme selskaberne bort hvis vi kræver penge fra dem. Vi efterlyser analyserne og svarene fra selskaberne som mener at man ikke skal kræve noget fra dem. Naalakkersuisut mener, at denne vil ødelægge Grønlands konkurrence muligheder med de lande vi sammenligner os med. Prøver Naalakkersuisut at finde andre indtægtsmuligheder end lige befolkningens efterhånden ret så tomme lommer? Hvad er Naalakkersuisuts beskæftigelsespolitik?
Det eneste vi har set til nu er Naalakkersuisut har en et eller anden form for politik der går ud på færre i arbejde og flere afgifter. Der er ingen fisk at fiske, ingen folk i arbejde i indhandling stederne , ingen salg af sælskind og en arbejdsløshedsprocent som nu går over de 20,4 procent.

Helt ærligt, hvem har råd til at betale flere afgifter?

Powered by Labrador CMS