Debat i Folketinget: - Free association er et fatamorgana
Free association vil ikke løse Grønlands problemer. Det er vigtigere, at der tages fat i sundhedskommissionens betænkning end Forfatningskommissionens, lød det fra Aaja Chemnitz under en afslutningsdebat onsdag i Folketinget. Aki-Matilda Høegh-Dam sagde, at der er behov for strukturelle ændringer i Kongeriget.
I Forfatningskommissionens betænkning er free association nævnt som en mulig løsning for mere politisk selvstændighed til Grønland på længere sigt.
Under en debat i Folketinget onsdag slog IA-politikeren Aaja Chemnitz fast, hvordan hun ser på free association:
- Bloktilskuddet udgør halvdelen af vores økonomi. Det er en realitet vi bliver nødt til at
forholde os til. Free association er i den forbindelse et fatamorgana.
- Vejen mod selvstændighed kan ikke overlades til hurtige løsninger. Selvstændighed kræver flere unge uddannes, det kræver mere erhvervsudvikling og flere folk i Grønland. Det kræver gennemtænkte og økonomisk holdbare løsninger, lød det fra Aaja Chemnitz.
Tag hellere fat i Sundhedskommissionens betænkning
Aaja Chemnitz blev spurgt til, hvordan hun så den videre proces for arbejdet med en forfatning i forlængelse af, at Forfatningskommissionen har afleveret sin betænkning.
Her sagde politikeren, at det var mere vigtigt at tage fat i Sundhedskommissionens anbefalinger. Hun mener, at Sundhedskommissionens arbejde i den grad har været mere vellykket:
- Skal man for eksempel sammenligne med Sundhedskommissionen, som har haft færre penge og kortere tid, men som er kommet ud med et fagligt stærkere dokument. Så kan jeg godt være bekymret for om processen (om forfatningen, red.) har været mangelfuld på for mange fronter.
- Jeg synes, man skal kigge på Sundhedskommissionens dokument. Der er over 100 anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet kan styrkes. Der tror jeg også, man er nødt til at se på om Grønland og Danmark kan samarbejde.
Aki-Matilda: Der er brug for en anden struktur
Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut blev også spurgt til Grønlands fremtidige tilknytning til Danmark. Politikeren sagde, at der er behov for strukturelle ændringer for at skabe en mere tryg situation for Grønland:
- Når vi kigger på samarbejdet er udfordringen ikke intentionerne, men det bliver meget usikkert for Grønland, når det strukturelle ikke er der til at understøtte det.
- Så handler det om, hvorvidt en bestemt person kommer i regering og siger; Nej, det gider jeg ikke. Det har jo kæmpe konsekvenser for et helt land og en hel befolkning, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
Bedre forvaltning af ansvarsområder vil højne tillid
Hun understregede, at en anden struktur med statsdannelse ikke nødvendigvis er en afstandstagen til Danmark:
- Det handler om, hvordan vi bedst muligt kan ændre systemet. Om det er free association, konføderation eller republik. Jeg tror eksempelvis, der kan være et ønske om at blive under Kongehuset, men få højhedsretten og egne ansvarsområder, sagde hun.
Sascha Faxe fra Alternativet ville vide, hvordan Danmark kan støtte Grønland videre i arbejdet, og her pegede Aki-Matilda Høegh-Dam på Danmarks ansvarsområder:
- Ingen tvivl om, at hvis vi kigger på Danmarks ansvarsområder i Grønland, så er vi (Folketinget, red.) nødt til at prioritere dem. Det er afgørende for mere tillid og troværdighed, og det styrker også vort fremtidige samarbejde uanset konstruktionen eller statsdannelse, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
Tovtrækkeri om opbakning til selvstændighed
Under debatten satte Aaja Chemnitz spørgsmålstegn ved den folkelige opbakning til selvstændighed, såfremt selvstændighed vil føre til et fald i levestandarden.
Her henviste hun til en meningsmåling fra 2017, der viste, at kun 11 procent ønskede ubetinget selvstændighed. 44 procent ønskede selvstændighed, hvis det kunne ske uden forringelser.
Aki-Matilda Høegh-Dam henviste modsat til, at andre undersøgelser viser stor opbakning blandt grønlændere til at ændre konstruktionen i Kongeriget - ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam skulle 80 procent være for ændringer.
Mette F: Behov for at stramme bardunerne
Statsminister Mette Frederiksen indtog talerstolen omkring midnatstid som afslutning på den lange debat.
- Jeg forstår godt, der er et ønske om selvstændighed. (..) Jeg har det sådan, at det ville være mærkeligt, hvis det ikke var det, sagde statsministeren.
Hun tilføjede dog, at der lige pt. er behov for et særdeles tæt samarbejde:
- Ligegyldigt hvor rigsfællesskabet bevæger sig hen, og hvad det udvikler sig til, så er vi en del af en mere urolig verden. Det gælder også Nordatlanten og Arktis. Derfor har vi behov for at stramme bardunerne og have et meget tæt samarbejde, sagde Mette Frederiksen. Hun understregede, at hun ønsker et rigsfællesskab af ligeværdige parter:
- Vi skal være tre ligeværdige parter - tre lande, tre folk, tre sprog.