Debat: Huslejestigning på 35 procent - kan det være sandt?

Er der tjek på, hvem der laver, hvad - og er min huslejestigning reel? Bliver der sovet i timen? Læser undrer sig over historikken i sin huslejesag

Ini er på banen, efter at der har været skepsis om en huslejestigning på 35 procent. Foto: Leiff Josefsen

Niels Christian Andersen i Nuussuaq forstår ikke rigtigheden i, hvordan hans husleje for en tre-rums lejlighed kan stige 35 procent, specielt når han ser på INI's håndtering af varslingen.

Huslejestigningen blev varslet den 30. september - hvor der skrives, at "den nuværende leje 1.606 ændres med 408 kroner til 2.014 kroner."

Da Niels Christian Andersen egentlig betaler 3.571 kroner i husleje, spørger han i et brev til INI, om hans husleje reguleres til 2.014 kroner, som anført i brevet.

I et brev til INI skriver Niels Christian Andersen således:

...Den 29 november, får jeg svar fra INI, at der er konstateret en fejl i første varslingsbrev så:
Nuværende leje på kr. 3.571 får en ændring på kr. 1157 til kr.til kr.4728 (Så er man da blevet bondefanget,hvis man ikke kan overtage sin bolig)
Hvordan skal jeg som pensionist eller SIK og som enlig kunne over tage boliegen som er sat til en overtagelses pris på knap 1 million kr.for en 3 rums.
Kan det virkelig være rigtigt at man får en stigning på 1157 kr. pr. mdr. Det er en huslejestigning på godt 35 procent, der må da være nogen, der har sovet i timen
eller får noget af stigningen overført til egen konto?
Jeg vil gerne have en forklaring på, hvordan man kan pålægge andre lejere en stigning på 35 procent, fordi en lejer har købt sin bolig? Det startede med at 75 procent af boligmassen skulle overtage sin bolig så kunne ejendommen overgå til ejerbolig.
Jeg håber snart at få udførlig svar da reguleringen er fra 01/03/2012...


Powered by Labrador CMS