Deadline på kræftindsamling

Borgmester, Asii Chemnitz, opfordrer borgerne til at give et bidrag til de kræftramte.

Kræft i lungerne hos en 50 årig kvinde. Foto: AP

Neriuffiit Kattuffiats, kræftens bekæmpelse i Grønland, telefonindsamling går nu ind i sine sidste dage, og i dag søndag den 19. december er sidste mulighed for at yde dit bidrag. Borgmesteren opfordrer alle borgere til at bidrage med det, de nu kan.

- Mange mennesker rammes af kræft også herhjemme. I den svære sygdomsperiode med usikkerhed og angst er der brug for støtte og opbakning. Her må så mange som muligt give et bidrag, stort eller lille, er Asii Chemnitz Narups budskab.

Støtten går ifølge Neriuffiit Kattuffiat blandt andet til oprettelsen af et rådgivningscenter, kursus for de kræftramtes samtalepersoner, oversættelse af pjecer og legater til personer, ramt af kræft.

Giv dit bidrag ved at ringe til følgende numre:

Nummer 163 – så giver du et bidrag på 25,- kr.
Nummer 166 – så giver du et bidrag på 50,- kr.
Nummer 169 – så giver du et bidrag på 100,- kr.

Powered by Labrador CMS