Dash 8 måtte sikkerhedslande

En Dash 8 på vej fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq måtte i dag foretage en sikkerhedslanding i Kangerlussuaq. Alle er i god behold, oplyses det.

OBS: Opdateret med forklaring på den foretagne sikkerhedslanding klokken 16.22.

Air Greenlands Dash 8 måtte i dag foretage en sikkerhedslanding i Kangerlussuaq.

- Piloterne fik indikationer i cockpittet på, at der kunne være problemer med den ene motor, derfor valgte de at lukke den ene motor ned og fortsætte på den anden og foretage en sikkerhedslanding efter gældende procedure, oplyser Kommunikationschef Katja Vahl.

Flyet var på vej fra Narsarsuaq og landede i Kangerlussuaq omkring klokken 15.30 ifølge Air Greenlands oplysninger om ankomst og afgang.

- Flyet ankom og landede sikkert i Kangerlussuaq med alle passagerer samt besætning i god behold. Air Greenlands krisehåndteringssystem er aktiveret, og der tages hånd om passagerer og besætning efter gældende procedure, oplyser Air Greenland i en pressemeddelelse.

Air Greenlands beredskabsplan er igangsat, hvor Air Greenland undersøger omstændighederne der gør, hvorfor en sikkerhedslanding var nødvendig.

Powered by Labrador CMS