Gå til hovedindhold

Dash 8 i problemer - igen

Et Dash 8-fly fra Kulusuk mod Nuuk fik onsdag problemer undervejs og måtte vende om og flyve tilbage og sikkerhedslande i Kulusuk. Det er tredje gang på få måneder, at der er problemer med Air Greenlands to-motorede propelfly.

For tredje gang på få måneder gik den ene af to motorer i et Dash 8-fly i stå under flyvningen. Denne gang var det et fly til Kulusuk ligesom det var 10. februar. Heldigvis er Dash 8-flyene konstrueret til at kunne lande med bare én funktionel motor. Så også denne gang gik det fint. 

Se flere videoer fra situationen i bunden af artiklen. 

Air Greenland bekræfter, at et Dash-8 fly på ruten fra Kulsuk til Nuuk i dag måtte returnere og sikkerhedslande umiddelbart efter afgang fra Kulusuk.

- Der er tale om en indikation på en motorfejl i cockpittet, som har betydet, at piloterne valgte at slukke for motoren og foretage en sikkerhedslanding. Fejlen er ​efter al sandsynlighed identificeret, og der var ikke tale om en motorfejl som først antaget.

Ingen sammenhæng med to tidligere tilfælde

Air Greenland oplyser at der derimod var tale om et automatisk back-up system, som fejlagtigt aktiverede og udløste en alarm, der igangsatte proceduren omkring sikkerhedslanding.

- Der er ingen sammenhæng mellem dagens hændelse og tidligere hændelser, lyder det fra Air Greenland.

Alle passagerer er tilbage i Kulusuk og Air Greenlands beredskabssystem er aktiveret. Air Greenland vil på trods af dårligt vejr på vej mod Kulusuk gøre alt for at hente passagererne til Nuuk senere i aften inden vejret lukker ned, oplyser de.

LÆS OGSÅ: Sikkerhedslanding: Alle i god behold

En af de 24 passagerer ombord var landstingspolitiker Emanuel Nûko, som filmede optrinet.

 

 

Her ses en anden video af episoden.

 

 

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER