Danske aborter ender på forbrændingen og i urner
Hvad der sker med et foster efter, at det er blevet fjernet, er vidt forskelligt. Etisk Råd kræver ensretning.
Det er tilsyneladende fuldstændig tilfældigt, hvad der sker med de over 16.000 fostre, som hvert år bliver aborteret i Danmark.
På nogle hospitaler bliver fostrene bortskaffet som klinisk affald på linje med amputerede lemmer og ender på forbrændingsanstalten. Andre hospitaler kremerer fostrene og graver urner med deres aske ned på en kirkegård.
Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.
Og det er en uacceptabel forskel, mener en række medlemmer af Det Etiske Råd.
- Der skal være en fælles praksis, som bør reguleres i dialog mellem sundhedspersonalet og politikere, siger formanden for rådet, Jacob Birkler, der er lektor og ph.d. i sundhedsetik.
På Herlev Hospital samler man abortvæv i individuelle bokse, kremerer dem i en kiste og nedsætter urnen på Gladsaxe Kirkegård. Ordningen blev til på initiativ af hospitalspræsten Tom Kjær. Han finder det problematisk, at hospitalerne ikke har ens retningslinjer
- Jeg siger ikke, vores ordning skal gælde alle steder, men der er en gråzone her, hvor det må være rigtigt, at samfundet regulerer praksis, så det ikke er det enkelte sygehus, der gør, hvad de føler rigtigt, siger han.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), ser gerne en ensretning.
- Jeg har ikke været opmærksom på den her problemstilling. Men jeg mener, der skal være en ensartet praksis, hvilket bør indskærpes over for sygehusene, måske fra Sundhedsstyrelsen. Ud fra en etisk synsvinkel, mener jeg, at et aborteret foster er en form for individ, som skal behandles på behørig vis, siger han til Kristeligt Dagblad.