Gå til hovedindhold

Dansk sangerinde ønsker at synge Sussat-musik

Pop-rock-gruppen Sussat fra Nuuk har fået uventet henvendelse fra Danmark

Pop-rock-gruppen Sussat, der er populær i Grønland, overvejer, om gruppen vil give tilladelse til, at en dansk sangerinde kan indspille noget af deres musik. Men pladeselskabet Atlantic Music og sangskriveren John Geisler Sandgreen vil først sikre, at sangenes budskab og gruppens stil ikke bliver svækket ved dansk genindspilning.

Det er Atlantic Music, der har fornyligt har modtaget en henvendelse fra Danmark.

- Det er sangskriveren John Geisler Sandgreen, der i sidste ende skal tage stilling til henvendelsen. Men vi vil først se de danske tekster, inden der bliver givet en eventuel tilladelse. Vi vil også gerne kunne stå inde for teksterne på dansk, siger direktør i Atlantic Music Ejvind Elsner til Sermitsiaq.AG.

Vil beholde arrogant stil
Sussat har udgivet tre cd’er, hvor de slog igennem med udgivelsen ’Sila qaammareerpoq’ i 2011, der har solgt over 5.000 eksemplarer og har siden udgivet ’Asannileraluttuinnarsinnaarpasikkami’, der har solgt over 3.000 eksemplarer. Gruppen udgav i juni cd’en ’Pinniissalikaartunnguungaluarlutit’, som også har fået god modtagelse blandt publikum.

- Vi har ikke fået at vide, hvilke sange den danske sangerinde ønsker at indspille af vores sange. Men vi har fået at vide, at hun gerne vil indspille sangene, som vi har indspillet dem, fortæller John Geisler Sandgreen til Sermitsiaq.AG.

Sussat har spillet forskellige steder i Nordgrønland for nylig.

- Vi vil, som Ejvind Elsner siger, først se de danske tekster. Men jeg kan godt gå med til dansk indspilning, hvis de kan bevare Sussats lidt arrogante og uhøjtidlige stil, siger John Geisler Sandgreen.

Sussats sang ‘Sila qaammareerpoq’ er allerede blevet oversat til dansk af værtshusmusikere, som du kan høre her.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER