Økonomistyring

Dansk it-selskab har vundet stor kontrakt med selvstyret

Et nyt kontor i Nuuk og en helt ny platform for økonomistyring i det offentlige bliver måske resultatet af en udbudsrunde

Økonomistyringen i selvstyret skal fremover varetages af det danske firma EG. Arkivfoto
Offentliggjort

Økonomistyringen i selvstyret og kommunerne skal overtages af det danske firma EG, efter det vandt en udbundsrunde. Det skriver KNR.

EG, der normalt har til huse på Fyn, skal snart åbne et lokalt kontor i Nuuk, hvor der også bliver plads til grønlandske lærepladser.

Det danske firma har vundet opgaven og skal nu i gang med at udvikle 'en ny teknologi og en ny platform', siger administrerende direktør, Leiff Vestergaard, til KNR.

- Vi kigger på, hvad vi kan skaffe. Om det er lokale - det vil vi rigtig, rigtig gerne. Vi vil også gerne ansætte danskere i Grønland. Men det, der er afgørende for os er, at, det nogle mennesker, der har de kompetencer, vi har bug for.

Den endelige kontrakt med selvstyret skal på plads til sommer.

Powered by Labrador CMS