Børn og unge

Dansk Folkeparti vil rulle selvstyret tilbage

Enhedslisten har til gengæld tillid til, at Grønland selv kan løse problemerne på socialområdet

Dansk Folkepartis Grønlandsordfører Søren Espersen

- Selvstyret og kommunerne har nok viljen til at støtte de mange børn, som er udsat for et massivt omsorgssvigt, men Grønland magter det ikke - hverken hvad angår mandskab eller penge. Derfor må staten midlertidigt over- tage socialområdet, som hjemmestyret overtog helt tilbage i 1980. Danmark har det endelige ansvar på området, fordi vi på hele kongerigets vegne har underskrevet FN's Børnekonvention.

Det siger Dansk Folkepartis Grønlandsordfører Søren Espersen til Sermitsiaq, og han har indkaldt til en forespørgselsdebat i Folketinget om børns vilkår, som de senest er beskrevet i børnetalsmand Aviâja Egede Lynges rejserapport fra Nordgrønland.

Kan ikke accepteres
Søren Espersen mener, at en indsats her og nu skal foregå i samarbejde med Naalakkersuisut, men hvis det ikke er muligt at råbe de grønlandske politikere op, skal Danmark midlertidigt hjemtage ansvaret for socialområdet

- Danmark kunne for så vidt godt poste flere penge i dette område for at hjælpe Grønland, hvis økonomi er ved at bryde sammen, men det vil vi ikke. Der har været så mange advarsler, men der sker ingenting, og vi kan ikke længere vente på Grønland, siger Søren Espersen.

Han foreslår, at socialområdet midlertidig tilbageføres til Danmark, som til gengæld sender en taskforce til Grønland for at løse de akutte problemer, som børnetalsmanden beskriver i sin rejserapport.

SF afviser forslag
- Jeg forestiller mig, at den danske regering i samarbejde med Naalakkersuisut sender en taskforce til Grønland, bestående af læger, sygeplejersker og socialarbejdere, der simpelthen får ryddet op i de alvorlige problemer, som børnetalsmanden beskriver i sin rejserapport. Det har ikke noget at gøre med sprog og kultur at mætte afmagrede børn, som går sulten i seng, eller beskytte børn, som ustandselig bliver udsat for seksuelle overgreb, siger Søren Espersen.

Enhedslisten afviser Dansk Folkepartis forslag om en taskforce og en tilbagerulning af selvstyret.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq. Avisen kan også købes her:

Powered by Labrador CMS