efter kaos i Nunaoil

Dansk erhvervskanon og KNR-direktør i front for Nunaoil

Nunaoil holdt onsdag formiddag generalforsamling. Her er den nye bestyrelse

Nunaoil har fået ny bestyrelse
Offentliggjort

(Artiklen er opdateret klokken 11.30 med flere oplysninger om generalforsamlingens indhold)

Onsdag formiddag vedtog Naalakkersuisut et 2014-regnskab fra Nunaoil med et underskud på 6,7 millioner kroner. Med en stærk ny bestyrelse ser det ud til, at Nunaoil er godt rustet til at skabe ro i det nationale olieefterforskningsselskab igen.

Her er, hvem Naalakkersuisut har valgt til at sidde i bestyrelsen for Nunaoil:

  • Stine Bosse, ny formand for bestyrelsen
  • Per Wulff, nyt bestyrelsesmedlem
  • Louise Langholz, nyt bestyrelsesmedlem
  • Søren Lennert Mortensen, nyt bestyrelsesmedlem
  • Peter Helmer Steen, fortsætter som statens bestyrelsesrepræsentant

Stine Bosse er en yderst erfaren erhvervskvinde, der også sidder med i bestyrelserne i blandt andre TDC, Banknordik og Det Kongelige Teater. Søren Lennert Mortensen er nuværende KNR-direktør, som snart ventes at fratræde sin stilling i KNR.

Læs: Vil have ro før dagens generalforsamling i Nunaoil

Det kom frem på generalforsamlingen, at Nunaoil allerede har fulgt rådet fra Naalakkersuisut om at stramme selen ind og spare penge. Det er lykkedes selskabet at hente 2,2 millioner kroner i 2014 først og fremmest i nedskæringer, men også i nogle ikke-budgetterede indtægter fra seismiske data.

Læs: Kaos i Nunaoil: Bestyrelsen er fratrådt med øjeblikkelig virkning

I 2015 regner Nunaoil med at, der bliver mere aktivitet ud for Nordøstgrønland og på land sydpå på Østkysten. Straks værre ser det ud på Vestkysten, hvor eftersøgninger endnu ikke har båret frugt.

Sermitsiaq.AG fortæller flere detaljer om indholdet på generalforsamlingen senere i dag, onsdag

Læs flere artikler om Nunaoil her

Powered by Labrador CMS