Danmarksmaskine udsat på grund af dårligt vejr

GL 872 fra Kangerlussuaq til København er udsat fra fredag til lørdag på grund af det dårlige vejr på kysten

?Fly-trafikken har i dag fredag været udsat pga. meget høje vindhastigheder, og det har ikke været muligt at flyve passagerer til og fra Kangerlussuaq samt mellem byerne, oplyser Air Greenland.

Selskabet håber på at kunne gennemføre flyvninger til Kangerlussuaq sidst på eftermiddagen og først på aftenen for at bringe ventende passager frem til lørdagens atlant-flyvning og hente de passagerer, der allerede er ankommet fra Danmark til deres slut-destinationer på kysten.

Atlant-maskinen, GL 782, der allerede er landet i Kangerlussuaq er udsat til lørdag med afgang kl. 10.

Air Greenland opfordrer sine ventende passagerer til at følge med på www.airgreenland.gl.

Powered by Labrador CMS