Her er Danmarks nye regering

Frederiksens ministerliste har to udefra og 18 folketingsmedlemmer

Mette Frederiksen (S) har offentliggjort sin ministerliste for det, der officielt kommer til at hedde Regeringen Mette Frederiksen.

Listen indeholder ikke bare en række tidligere ministre som Nick Hækkerup, Magnus Heunicke og Morten Bødskov, men også nye som Rasmus Prehn og Pernille Rosenkrantz-Theil.

Syv ud af 20 ministre er kvinder, to ministre er hentet uden for Christiansborg. Det drejer sig om Jeppe Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet, som bliver udenrigsminister, og Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune. Hun er udnævnt til kultur- og kirkeminister.

11 af ministrene har ikke tidligere haft ministerposter.

Tre af de nye ministre startede deres karriere i andre partier.

Astrid Krag er ny social- og indenrigsminister, hun skiftede fra SF's folketingsgruppe i til Socialdemokratiets i januar 2014, hvor SF forlod den daværende regering.

Mathias Tesfaye, der er ny udlændinge- og integrationsminister, er tidligere næstformand i SF. Han skiftede til Socialdemokratiet i januar 2013.

Pernille Rosenkrantz-Theil er ny børne- og undervisningsminister. Hun sad i Folketinget for Enhedslisten til 2007. Hun genopstillede for Socialdemokratiet i 2011.

Ifølge DR og TV2 vil regeringens afgørende koordinationsudvalg bestå af statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai Wammen og justitsminister Nick Hækkerup.

Ministerlisten:

* Statsminister: Mette Frederiksen.

* Finansminister: Nicolai Wammen.

* Udenrigsminister: Jeppe Kofod.

* Justitsminister: Nick Hækkerup.

* Social- og indenrigsminister: Astrid Krag.

* Skatteminister: Morten Bødskov.

* Klima-, energi- og forsyningsminister: Dan Jørgensen.

* Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde: Mogens Jensen.

* Sundheds- og ældreminister: Magnus Heunicke.

* Transportminister: Benny Engelbrecht.

* Minister for udviklingssamarbejde: Rasmus Prehn.

* Børne- og undervisningsminister: Pernille Rosenkrantz-Theil.

* Forsvarsminister: Trine Bramsen.

* Uddannelses- og forskningsminister: Ane Halsboe-Jørgensen.

* Erhvervsminister: Simon Kollerup.

* Udlændinge- og integrationsminister: Mattias Tesfaye.

* Beskæftigelsesminister: Peter Hummelgaard.

* Boligminister: Kaare Dybvad.

* Miljøminister: Lea Wermelin.

* Kulturminister og kirkeminister: Joy Mogensen.

Powered by Labrador CMS