Danmark: Antallet af nye coronasmittede er det laveste i to måneder

Yderligere 41 personer er konstateret coronasmittet i Danmark. Nu er i alt 10.968 blevet registreret smittet.

Ikke siden midten af marts er færre danskere på et døgn blevet testet positive for coronavirus.

Siden søndag er yderligere 41 personer således konstateret smittet i Danmark, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

Stigningen på 41 personer er den laveste daglige stigning siden 16. marts.

I alt 10.968 er nu blevet smittet med virusset, viser tallene fra SSI.

Tallet skal dog tages med et forbehold. Det er nemlig ikke alle smittede, der oplever symptomer, og som bliver testet for coronavirus.

I alt 394.394 personer har nu fået svar på en coronatest. Det en en stigning på 5691 personer sammenlignet med søndag.

Heri er ikke medtaget test, hvor svaret endnu ikke foreligger.

Antallet af foretagne test har været stigende på det seneste, i takt med at myndighederne er begyndt at ville teste flere end hidtil.

Powered by Labrador CMS