Danmark stemmer om forsvarsforbehold: Ingen direkte effekt for Grønland

Når resultatet af morgendagens afstemning om, hvorvidt Danmark skal beholde sit forsvarsforbehold i EU-samarbejdet tikker ind, får det ikke den store betydning for os i Grønland.

Måske er det derfor, at den debat som har fyldt gevaldigt hos politikere og medier hos naboerne i Rigsfællesskabet den seneste tid, herhjemme har været fuldstændig fraværende herhjemme.

- Det undrer mig faktisk, fordi der jo er så meget diskussion om både USA og Thuleradar, mens der ikke tales om EU herhjemme. Det kræver også nærmest noget fremtidsforskning at se effekter på, hvad afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde for Grønland, siger Adjunkt på Ilisimatusarfik ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik Rasmus Leander Nielsen.

Grønlandske soldater kan blive sendt på EU-missioner

Han erkender, at der ikke bliver de store direkte konsekvenser for Grønland, hvis Danmark beslutter at ophæve forsvarsforbeholdet. Han påpeger, at den geopolitiske udvikling på verdensplan generelt går i retning af mere koordineret samarbejde.

- På længere sigt vil der blive en bedre arbejdsdeling mellem Nato og EU, som kan blive relevant i forhold til den arktiske indsats. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet kan danske soldater både deltage i NATO missioner og fredsbevarende missioner for EU.

Og netop den del kommer også til at få betydning for de få grønlændere, der har valgt at blive værnepligtige.

- Grønlandske soldater vil, hvis forbeholdet afskaffes, også kunne blive sendt ud på fredsbevarende missioner i Bosnien og Afrika hvor EU er tilstede i øjeblikket og eventuelt til Ukraine i fremtiden, siger han.

Der kan blive fordele ved indkøb af materiel

Et andet område hvor Danmark kan opnå fordele, som kan få indflydelse i Arktisk, er de samarbejdsaftaler, der er om indkøb af materiel til EU-landendes forsvar.

- Det handler blandt andet om det såkaldte PESCO-samarbejde som giver mulighed for at få lande kan gå sammen om indkøb af materiel. Det kan blive til gavn for det samlede indkøb og projekter i Arktis.

Det Færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale stillede i marts måned et spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod, om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan få konsekvenser af økonomisk, handelsmæssig eller sikkerhedspolitisk karakter for Færøerne.

Svaret er også gældende for Grønland, der ligesom Færøerne ikke er medlem af EU, påpeger Rasmus Leander Nielsen.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i EU-foranstaltninger inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Udenrigsminister afviser konsekvenser for Grønland og Færøerne

En eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil således betyde, at Danmark vil kunne deltage i alle dele af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det ændrer ikke på, at Traktaterne ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland, og det er således vurderingen, at situationen i forhold til Færøerne (og Grønland, red.) vil være uændret i det tilfælde, at forsvarsforbeholdet ophæves. Lyder det blandt andet i svaret.

Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er et fællesanliggende, der varetages af rigsmyndighederne. Såfremt konkrete EU-foranstaltninger må vise sig at have særlig betydning for Færøerne, vil regeringen i overensstemmelse med gældende praksis inddrage landsstyret, skriver udenrigsministeren også i svaret. .