Danmark sender coronahjælp til Italien

Danmark sender respiratorer, et felthospital samt et millionbeløb til coronaramte Italien.

Der kommer nu hjælp fra Danmark til Italien, som er hårdt presset af coronavirus.

Det sker, efter at regeringen onsdag aften har besluttet at sende en hjælpepakke afsted. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Hjælpen indebærer, at Danmark sender respiratorer, et felthospital og omkring 7,5 millioner kroner.

- Danmark vil altid hjælpe vores venner og allierede. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde vores italienske venner hjælp. Der er tale om en solid håndsrækningen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.

1. april modtog udenrigsministeren en officiel anmodning om assistance fra den italienske udenrigsminister.

Efterfølgende er regeringen i Danmark blevet kritiseret for ikke at svare på anmodningen.

Men ifølge Udenrigsministeriet har der først skulle foretages en "grundig vurdering af det nationale kapacitetsbehov".

- Danmark vil altid hjælpe vores venner og allierede. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde vores italienske venner hjælp. Der er tale om en solid håndsrækning og en bred vifte af bidrag, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

- Bidragene bygger på vurderinger fra de relevante danske myndigheder. Det er den ansvarlige måde at gribe situationen an på. Vi tager ikke chancer med danskernes helbred eller kapaciteten i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også Danmarks særlige forpligtelse over for Rigsfællesskabet. Hvis Grønland eller Færøerne får brug for hjælp, skal Danmark til hver en tid kunne træde til. Det skal vi også have kapacitet til, siger han.

Powered by Labrador CMS