Gå til hovedindhold

Danmark: Her kan du se forpremiere på Sume-film

’Sume – Lyden af en revolution’ har i Danmark forpremiere på Greenland Eyes International Film Festivals ophold i København i september

Nu er der kun under to måneder til, at den længe ventede dokumentar ’Sume – Lyden af en revolution’ vises ved den første offentlige forestilling i Grønland, som finder sted den 12. september i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Herefter er der premiere i Sisimiut og Ilulissat henholdsvis den 18. og 21. september.

Læs: Sume-film til hele Grønland

Men også folk i Danmark har snart mulighed for at se dokumentarfilmen, som mange har set frem til.

’Sume – Lyden af en revolution’ har således forpremiere på Greenland Eyes International Film Festivals ophold i København fra den 18. til og med den 24. september. Konkret sker det til festivalens finissage den 24. september klokken 19.00 i Cinemateket hos Det Danske Filminstitut i Gothersgade.

Læs: Dusør for bidrag til Sume-filmen

Efter visningen af filmen vil der være Q&A med instruktør Inuk Silis Høegh og kreativ producer Emile Hertling Péronard. Arrangementet er kommet til verden i samarbejde med Skandinaviens største dokumentarfilmfestival CPH:DOX.

Filmen bliver efterfølgende vist i resten af Danmark fra den 16. oktober.

Se mere om Greenland Eyes International Film Festival her og på Facebook her

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER