Når Danmark fører udenrigspolitik for Grønland … og omvendt

Mangelfuld lovgivning om inddragelse af Inatsisartut resulterer i manglende legitimitet i udenrigspolitiske beslutninger, som Grønland involveres i gennem Rigsfællesskabet, konkluderer forskere.

Ph.d.-stipendiat Sara Olsvig Olsvig arbejder på ph.d.-projektet "Win the hearts and minds": Superpower influence om forholdet mellem Grønland og USA i et sikkerhedspolitisk perspektiv.

Ph.d.-stipendiat Sara Olsvig har i samarbejde med seniorforsker på DIIS Ulrik Pram Gad udarbejdet en policy brief, der meget konkret peger på udfordringer for legitimiteten i udenrigspolitiske beslutninger i Rigsfællesskabet.

- Normen rundt omkring i verden er, at regeringer har vide rammer for at føre udenrigspolitik, men alligevel ser vi det som en udfordring, at man ikke har en sikring i forhold til den parlamentariske kontrol i lov om Inatsisartut og naalakkersuisut, siger Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG

Og det er et stigende problem påpeger de to forskere. Den stigende interesse for Arktis og Grønland internationalt betyder nemlig, at der er flere sager, hvor samarbejdet mellem Danmark og Grønland skal fungere, og hvor det er op til tolkning, hvorvidt sagerne er sikkerhedspolitisk anliggende, eller om det det hører under et hjemtaget område.

Flere sager med uenigheder internt

Bare i år har der været sagen om en pose penge fra USA til Grønland, flere møder med amerikanske top embedsfolk og politikere og senest en aftale om rammerne for servicekontrakten på Pituffik.

Om forskningen

Forskningprojektet er en del af et kapitel i en ny bog, der udkommer næste år - Rahbek-Clemmensen & Sørensen (red.) Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Udkommer 2021 på DJØFs Forlag.

Sara Olsvig understreger, at tydelige processer og lovhjemmel i forhold til inddragelse af parlamentet vil gøre samarbejdet lettere og mere legitimt. En af de fire anbefalinger i deres forskningsprojekt lyder således:

- Inatsisartut bør ændre lovgivningen, så Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg (USPU) af Naalakkersuisut inddrages lige så forpligtende som Udenrigspolitisk Nævn (UPN) af Regeringen

Ingen lovgivning om parlamentarisk arbejdsgang

I Danmark rådfører regeringen sig med UPN hvorimod Naalakkersuisut ikke ifølge lov om Inatsisartut og Naalakkersuisut er forpligtet til at inddrage USPU på samme måde.

Det har i det forgangne år betydet flere konflikter mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut omkring udenrigspolitiske beslutninger. Blandt andet fik aftalen om de 83 millioner kroner fra USA en hård medfart af oppositionspartierne, og et møde mellem USPU og Jeppe Kofod måtte aflyses, da udvalget ikke var orienteret.

Sidstnævnte blev begrundet med coronasituationen, men udvalget udtrykte en klar frustration over den manglende inddragelse, de ofte oplever.

Sara Olsvig understreger, at anbefalingerne og forskningen ikke har til hensigt at der skal opnåes enighed og konsensus i alle sager mellem Grønland og Danmark. Tværtimod.

- Man skal ikke forvente altid at kunne tale med én fælles stemme, men i stedet anerkende, at det er to forskellige apparater med forskellige målsætninger. I stedet for at kæmpe imod, skal man hellere erkende, at der vil være uenighed og derfor skabe klare procedure og strukturer, så man kan debattere på en konstruktiv måde.

Powered by Labrador CMS