Danmark afviser minekrav i Grønland på knap 80 milliarder kroner

I Sydgrønland ligger enorme mængder af sjældne jordarter under bjergplateauet Kvanefjeld, på grønlandsk Kuannersuit.

Et australsk mineselskab har fået afslag på at udvinde de eftertragtede ressourcer og har derfor fremsat et erstatningskrav på knap 80 milliarder kroner.

Men det bliver afvist af Grønland og Danmark, som har indhentet bistand hos kammeradvokaten, der er statens advokat. Det viser en aktindsigt i de to vurderinger, som Ritzau har fået.

Sagen hører slet ikke hjemme i en voldgift, er hovedargumentet.

Danmark er i tæt kontakt med Grønland ifølge klimaminister Lars Aagaard (M).

- Danmark har indgivet sit svarskrift, og nu må sagen gå sin gang. Mens sagen kører, har jeg ikke yderligere at tilføje, siger klima-, energi- og forsyningsministeren i et skriftligt svar.

Efter flere års kamp fik det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM) af miljøhensyn et endeligt nej til projektet efter landstingsvalget i Grønland i november 2021.

Selskabet hed tidligere Greenland Minerals og har siden 2007 haft tilladelse til at efterforske mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld.

Selskabet skriver selv på sin hjemmeside, at projektet havde potentiale til at blive den mest betydningsfulde producent af sjældne jordarter i den vestlige verden.

De sjældne jordarter er afgørende i de batterier, der skal bruges i moderne teknologier og i den grønne omstilling.

Det er uundværlige stoffer til produktion af solceller, vindmøller, batterier til elbiler og mange andre ting. Det er et felt, som Kina sidder tungt på, hvilket øger afhængigheden.

Men ved udvindingen vil der samtidig blive udvundet radioaktivt uran. Derfor fyldte sagen meget i det grønlandske valg, og det endte med en regering, der sagde nej.

Som følge af det kræver Energy Transition Minerals i en voldgift en historisk stor erstatning på knap 80 milliarder kroner fra Grønland og Danmark.

Men Naalakkersuisut, den grønlandske regering, meddelte lige inden jul, at sagen skal henvises til domstolene i Grønland. Den danske regering ser det som en grønlandsk sag og ønsker at holde sig ude af den.

Det australske mineselskab har en god sag, mener forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger, der har specialiseret sig i international ret.

- Det australske mineselskab har fået en efterforskningstilladelse, levede op til kravene, hvorefter man, også efter praksis, automatisk ville få en udnyttelsestilladelse.

- Det giver ikke meget mening at udvinde noget, som man ikke får adgang til. Så ud fra almindelige logiske slutninger mener jeg så fortsat, at det australske mineselskab har en god sag, siger han med forbehold for sagens juridiske detaljer.

Danmark var med til at give efterforskningslicensen til selskabet i 2007, fordi råstofområdet på det tidspunkt ikke var formelt overtaget af Grønland.

Men kammeradvokaten argumenterer for, at Danmark reelt blot har fungeret som "gummistempel" siden 1998, hvor parterne aftalte, at området hører under Grønland.

Sagens formål er ifølge kammeradvokaten at lægge et "utilbørligt" pres på selvstyret i Grønland i et håb om at få en tilladelse til projektet.

Kammeradvokaten mener, at Danmark bruger uforholdsmæssigt store ressourcer på sagen, som mineselskabet udnytter i "et helt ekstraordinært og unødvendigt omfang."

Mineselskabet afviser at kommentere en igangværende sag.

Det er uvist, hvornår sagen bliver afgjort af voldgiftsretten, der består af dommere, som parterne selv har valgt.