Damage-control på Svalbard

Svalbard bliver base for mineprojektet ved Citronen Fjord.

Delegationen af investorer og repræsentanter for naalakkersuisut er klar til afgang fra Longyearbyen mod Citronen Fjord sammen med piloterne. Men en dårlig vejrudsigt fra Station Nord satte en stopper på turen til det store mineprojekt.

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund var i sidste uge på Svalbard. Målet var via lufthavnen i Longyearbyen en tur til Iron Barkes store zink- og blymineprojekt i Citronen Fjord i det allernordøstligste hjørne af Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

- Turen var arrangeret af Ironbark som investor-tur for at vise projektet til repræsentanter for U.S. Export-Import Bank (EXIM), som har givet betinget tilsagn om et lån til projektet på 4,3 milliarder kroner. Udover investorernes repræsentanter havde Ironbark også inviteret to repræsentanter for Naalakkersuisut med samt et par repræsentanter fra LNS, som måske skal stå for dele af opførslen og driften af den fremtidige mine, oplyser afdelingschef Kim Zinck Jørgensen fra Råstofstyrelsen.

Turen blev aldrig til noget. Tåge og dårligt vejr forhindrede afgangen – og Kalistat Lund måtte vende hjem igen uden at besøge Citronen Fjord.

Men tiden var ikke spildt, mener Kalistat Lund, der brugte turen til regulær damage-control.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS