Dagens pletskud - Verden i fotos

Se udvalgte billeder fra hele verden. Leveret af pressefotografer fra de internationale fotobureauer.

I går var 10 årsdagen for Michael Jacksons død. Mange fans havde lagt blomster og kranse på gravstedet. Den populære sanger er begravet i Holly Terrace Mausoleum i Glendale, Californien.

Toldere fra Malaysia holdt onsdag en pressekonference, fordi det er lykkedes at beslaglægge 5000 miniskildpadder, som et syndikat forsøgte at smugle ud af landet.

Onsdag var det fortsat varmt i Europa, der er ramt af hedebølge med temperaturer på 40 grader celcius. Her ses en kvinde, der svaler sig i et bassin midt i Paris foran Eiffeltårnet.

Bordtennisspilleren Jonathan Groth snusede til guld ved European Games i Minsk, men må finde glæde i en sølvmedalje og en OL-billet som bonus. I onsdagens finale leverede han stort anlagt spil og førte endda med 2-1 i sæt, men til sidst måtte han acceptere et nederlag til Europas bedste og verdens nummer seks, tyske Timo Boll. Efter en kamp på højt niveau tabte Groth med 2-4 i sæt og cifrene 11-6, 10-12, 14-12, 9-11, 6-11, 4-11.

Powered by Labrador CMS