Dagen før dagen

Michael Rosing skriver om sine oplevelser ved Sundance Festival 2010, der foregår i Utah, USA.

Foto: Andreas Rydbacken. Brødrene Michael Rosing (yderst th), Lars (yderst th) og Otto Rosing (i midten) ved 'Nuummioqs' premiere i Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

Michael Rosing er bror til Lars Rosing, der spiller hovedrollen i filmen 'Nuummioq' og instruktøren Otto Rosing. Filmen vises i dag lørdag ved Sundance-festivalen i Park City, Utah.

Michal skrev fredag fra Park City:

Det er fredag aften, festivalen er gået i gang. Sundance er skyllet ind over byen som en tsunami af filmfolk, påhæng, vedhæng, wannabees, og helt almindelige biografgængere. Hvis man abstraherer lidt fra glamourdelen, er det som Arctic Winter Games skyllende ind over Nuuk i 2002. Park City har cirka samme befolkningstal som Nuuk. Forskellen er bare at Sundance sker hvert år.

Man kan ikke gå noget sted uden at der er filmfolk, bare at side i foyeen på Mariot hotel der danner hovedkvarter for festivallen er en oplevelse i sig selv. Hele verden er ved at checke ind, i hvert tilfælde den uafhængige filmverden.

I dag forsøgte jeg at komme ind for at se en film, det lykkedes ikke. Vi stod i kø i en times tid men da filmen skulle til at starte var der ikke plads til nogle af os på ventelisten. I morgen går det løs for Nuummioq, vi får det hlee at se fra den anden ende når vi indtager vores reserverede sæder i foreste række, men indtil nu har jeg kun oplevet at blive hyrdet rundt som en ko med et nummer i øret.

Ud over filmvisningerne er der masser af aktiviteter, fester for filmfolk masser af arbejde for produceren, interviews for instruktører og skuespillere. Alt sammen en blanding af fest, farver, og hårdt arbejde.

I aften går vi alle tidligt i seng, i morgen er dagen vi har ventet på siden Nuummioq var en ide på bagsiden af en brugt konvolut. Bare at være her, er en stor succes, men vi glæder os som små børn til juleaften, skriver Michael Rosing.

Powered by Labrador CMS