Dag to: Isfjelderujorujorujussuaq

Melder, at hele isfjorden blev gennemfotograferet fra alle etager på Sarfaq Ittuk.

Foto: Leiff Josefsen.

De første tegn på isskosser eller isfjelde i havet meldte sig tidligt søndag morgen mod Aasiaat. Faktisk var man blevet lovet, at den første is ville kunne opleves klokken seks om morgen.

Men klokken seks er tidligt på en søndag, så mens nogen frøs med anstand på dækket, valgte flere at nyde friskbrygget kaffe med udsigt til is uden for vinduerne.

Men så lokkede en dækstur også. Her stod de alle sammen, folk iført jakker med vindstop med både kikkerter og digitiale fotoapparater i snoreværk rundt om halsen solidt plantet i terrængående sko og frøs.

For det er koldt, når man passerer et isfjeld, det ene større end det andet, og kulden nøjes ikke med at snige sig omkring en, den slår nærmest en omkuld, når man ikke er iført overtræksbukser.

Når det så er sagt, så går der sport i at få øje på det største, eller det, som ser sjovest eller mærkeligst ud. Næsten som at kigge på skyformationer på en sommerdag. Og der er nok at vælge imellem. Alle blev foreviget digitalt og kommenteret:

–Den dér ligner en skildpadde med en lang hals. Den der ligner en kæmpe hval. Øj se den, der kan gå en firsporet motorvej gennem hullet på den...

Isens former er uendelige, og der er så mange at vælge imellem. Nogle fjelde har stadig skarpe kanter og ser ud til at kunne skære sig gennem diamanter. Andre er runde og ser bløde ud, som om de har slået kolbøtter ned gennem diskobugten for på den måde at have skåret graterne af.

Det, der lignede spredt fægtning med et isfjeld hist og pist, som om kæmperne har haft en sjov dag på marengsfabrikken og kylet det hele ud i vandet, bliver efterhånden til en siksak kurs mellem isfjelde, der ligger over alt. Hvis antallet af isfjelde i Diskobugten er ligefrem proportional med verdenens CO2 udledning, så se at kom i omdrejninger derude på lov-fabrikkerne.

For helt over til Diskoøen, der skimmes bag herrestore bjerge af is og ind til Ilulissat, som ligger forårsagtig og snefrit hævet over et hav af is.

Nogle er så store som skyskrabere, og isens farve går fra hvidt til isblåt. Næsten selvlysende blå, der er så klar i farven, at lillehjernen står helt af. Når det så samtidig sker på en rolig dag, hvor solen har valgt at skinne i et hav, der ligner flydende sølv, så er det bare man næsten kan tale grønlandsk og sige: Isfjelderujorujorujorujorujussuaq.

Powered by Labrador CMS