D og Sam vil begrænse politikeres dobbelte indtægter

Når en politiker forlader Inatsisartut, får den pågældende betaling i en periode på mellem tre og tolv måneders varighed bagefter – alt efter hvor lang tid man har være medlem. Det er det der hedder et eftervederlag. Der er tale om en slags sikring, hvis man må forlade politik af den ene eller anden årsag.

Men det giver ikke mening at betale eftervederlag til politikere, der går direkte fra Inatsisartut til et job, mener Demokraternes formand Niels Thomsen, som derfor har stillet forslag om, at en eventuel indtægt modregnes i eftervederlaget.

- Nogle træder fra Inatsisartut direkte ind i en velbetalt stilling – og modtager alligevel eftervederlag. Det er en meget rundhåndet ordning for en i forvejen privilegeret gruppe i samfundet. En meget rundhåndet ordning, som betales af landets borgere, hvoraf mange har en indkomst, som ikke tilnærmelsesvis står mål med eftervederlaget, skriver Niels Thomsen (D) i begrundelsen for sit forslag.

Han mener, at ordningen bør reserveres til dem, der rent faktisk har brug for den.

Dobbeltmandater

Samarbejdspartiets Tillie Martinussen har stillet et forslag om at man ikke skal belønnes økonomisk for at varetage et dobbeltmandat. Derfor har hun stillet forslag om, at en eventuel indtægt fra Folketinget, kommunalbestyrelsen eller en borgmesterpost skal modregnes i de beløb, som politikerne modtager for at sidde i Inatsisartut.

Hun lægger ikke skjul på, at hun med forslaget vil dæmme op for antallet af politikere, der sidder på dobbeltmandater.

- Vi bliver i dag af mange opfattet som ”levebrødspolitikere”, som mest af alt er motiveret af den indtægt og de frynsegoder, som følger med hvervet. Det er ikke en rar beskyldning, og mange af os vil nok finde den uretfærdig. Men ingen af os kan vel være i tvivl om, at dobbeltmandater giver grobund i befolkningen for politikerlede, skriver hun i sin begrundelse.

- Hvis vi fjerner muligheden for, at man som medlem af Inatsisartut kan supplere sit vederlag med vederlag fra andre hverv, kan befolkningen have tillid til, at de, som påtager sig et dobbeltmandat, ikke gør det af hensyn til egen økonomi, men for at tjene befolkningen. Og at de derfor også er klar til i begge hverv fuldt ud at yde den arbejdsindsats, som hvervet kræver, og som man skylder sine vælgere og sit land.

Tillie Martinussen (Sam) medgiver, at der kan være enkelte, der kan varetage et dobbeltmandat på en samvittighedsfuld måde. Men ifølge hende bør de fleste koncentrere sig om et enkelt politisk hverv.

- Den befolkning, som betaler politikernes vederlag, har krav på, at politikerne yder en helhjertet, engageret indsats i ethvert af de hverv, som befolkningen har betroet dem. At de ikke påtager sig flere hverv, end de reelt magter at varetage med den flid, den omhu og det engagement, som hvervet kræver – blot for at kunne indkassere yderligere et vederlag, skriver hun.

Naalakkersuisut ser ingen behov for ændring

Naalakkersuisut er lunken overfor både Demokraternes og Samarbejdspartiets forslag om at begrænse politikeres dobbelte indtægter.

- Naalakkersuisut har ikke planer om af egen drift at foreså ændringer i vederlagslovens regler om vederlag og eftervederlag for medlemmerne af Inatsisartut og Naalakkersuisut, hedder det i et svarnotat.

- Såfremt beslutningsforslagene bliver vedtaget i Inatsisartut vil Naalakkersuisut naturligvis udarbejde forslag til ændring af vederlagslovens regler om vederlag og eftervederlag, i overensstemmelse med Inatsisartuts beslutning.

Inatsisartut skal behandle de to forslag på mandag.