Inatsisartut

D kritiserer forslag om etablering af forsikringsselskab

Forslag fra Anthon Frederiksen (PN) om etablering af selvstyreejet forsikringsselskab møder kritik fra Demokraterne. Naalakkersuisut indstiller forslaget til vedtagelse

Namminersorluk Oqartussat sillimmasiisarfimmik pilersitsinissamut siunnersuutigineqartoq, Demokraatinik isumaqataaffigineqanngilaq
Offentliggjort

- De forsikringsselskaber der i dag eksisterer er eksperter på forsikringsområdet. Hvis Selvstyret pludselig skulle til at drive et forsikringsselskab, så ville den offentlige administration vokse endnu mere.

Sådan sagde formanden for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen, om Anthon Frederiksens (PN) forslag om, at der bør etableres et selvstyreejet forsikringsselskab, som blev førstebehandlet i Inatsisartut onsdag.

Læs: Inatsisartut-forslag: Vi bør have et forsikringselskab

Udenlandsk arbejdskraft
Demokraterne fremhæver, at hvis forslaget skal gennemføres, så vil man få brug for udefrakommende jurister og økonomer.

- Ikke at vi har noget imod udenlandsk arbejdskraft – den kan være særdeles velkommen og nødvendig - men mere for at belyse, at det er imod forslagsstillerens partipolitiske ideologi at hente udenlandsk arbejdskraft, sagde Randi Vestergaard Evaldsen fra talerstolen i Inatsisartut.

Konkurrence mod private
Hun håber også, at selvstyret ikke skal konkurrere mod private:

- Vi ønsker, at Selvstyret og administrationen skal forenkles. Vi mener, at det private marked skal udvikles. Dette forslag er et udtryk for den omvendte tankegang, lød det fra Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen.

Powered by Labrador CMS