Inatsisartut

D beskylder Aqqaluaq B. Egede for at lyve om økonomien

Fronterne mellem oppositionen og Naalakkersuisut er trukket hårdt op

Randi Vestergaard Evaldsen er ikke imponeret over den nye koalitions politiske kurs

Tonen mellem de tidligere koalitionspartnere inuit Ataqatigiit og Demokraatit har igennem flere år været ganske kølig, efter at de to partier ellers udgjorde drivkræfterne i Naalakkersuisut fra 2009 til 2013.

Og nu er forholdet blevet endnu mere dybfrossent med gensidige beskyldninger i forbindelse med det nyligt indgåede finanslovsforlig, der øger underskuddet på finansloven de nærmeste år.

Læs: Demokraatit ser rødt

Hvad med pengene?
Demokraatit har således spurgt, hvordan Naalakkersuisut vil finansiere underskuddet, der i løbet af de næste fire år bliver på i alt 145 milloner kroner. Det er en stigning på hele 144 millioner kroner.

Det har fået Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), til at svare igen, oplyser KNR. Og han mener således, at det tidligere Naalakkersuisut - hvor Demokraatit sad med ved bordet - selv kunne have sparet mange penge, hvis der var blevet lavet et bedre stykke arbejde med servicekontrakterne på passagerbefordring.

Læs: Fire forbedringer på servicekontraktruterne

Tale usandt
Men den replik har fået Demokraatits partiformand, Randi Vestergaard Evaldsen, til direkte at beskylde IA's Naalakkersuisoq for finanser for at lyve.

- Det er skuffende, at man kan få sig selv til at tale usandt over for befolkningen. Og jeg håber, at Aqqaluaq B. Egede har en meget dårlig smag i munden.

Læs: Finansloven er på plads

- Demokraatit vil ikke finde sig i, at hans katastrofale ændringsforslag til finansloven bliver tørret af på os. Enhver kan se, at det ikke er rigtigt. Og Demokraatit skal opfordre Formanden for Naalakkersuisut til at sætte sin uansvarlige Naalakkersuisoq for Finanser på plads og lære ham lidt om ordentlighed, anfører Randi Vestergaard Evaldsen i en pressemeddelelse.

Læs: D chokeret over underskud

Powered by Labrador CMS