Covid-19: Pressemøde mandag

Naalakkersuisut holder pressemøde om Covid-19-situationen mandag klokken 10.00.

Efter myndighederne har opdateret deres tal på nun.gl, så indkalder formanden for Naalakkersuisut til et pressemøde mandag kl. 10.00.

Myndighederne opdaterede deres tal i dag, hvor man kan læse, at der er konstateret seks nye smittede søndag. Men det har ikke været muligt, at få flere informationer fra myndighederne.

Siden en smittet i Qaqortoq blev konstateret i sidste uge har der været smittespredning forskellige steder i landet.

Restriktioner for blandt andet forsamlingsloft blev forlænget til mandag under et pressemøde torsdag. Forsamlingsloftet er på 20 i alle offentlige rum, mens man skal bære mundbid under transport og når man skal i butikker. Naalakkersuisut valgte også at lukke alt udrejse i Sisimiut og Qaqortoq.

Fredag morgen var der fire nye smittede med corona i Sydgrønland, mens tre yderligere blev konstateret smittet fredag aften. Søndag blev der konstateret seks nye smittede, men myndighederne har endnu ikke informeret befolkningen, hvor de smittede befinder sig. Der er nu 12 smittede i Kommune Kujalleq, 7 i Kommuneqarfik Sermersooq, 6 i Qeqqata Kommunia og en i Avannaata Kommunia.

Se smittetallene her.

Powered by Labrador CMS