Corona: Superspredning skete hos sundhedsvæsenet

Det var til et arrangement, som sundhedsvæsenet gennemførte sidste uge, at den omtalte superspredningshændelsen skete. Det bekræfter sundhedsledelsen overfor Sermitsiaq.AG.

Offentliggjort

Det var i sundhedsvæsenets rammer, den tidligere omtalte superspredningshændelse skete.

Det bekræfter sundhedsledelsen overfor Sermitsiaq.AG.

Sundhedsvæsenet har holdt møder sidste uge med deltagelse fra alle fem sundhedsregioner og fra Danmark.

Mødet er tidligere udskudt, men blev holdt sidste uge, så sundhedsledelsen kan fortsætte arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet, oplyser sundhedsledelsen.

- Ved et møde i sidste uge skete der desværre smittespredning med Covid-19. I mødet var der deltagelse af repræsentanter fra alle fem sundhedsregioner og Danmark, oplyser sundhedsledelsen.

Alle er færdigvaccineret

Tirsdag kunne landslægeembedet oplyse om 26 nye smittede, hvor flere af de smittede har været til samme arrangement, hvor en ”superspredningshændelse” er sket. Deltagerne er blevet konstateret smittet efter ankomst til hver deres kommune, så der nu er smittede i alle kommuner.

De smittede blev konstateret i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

Sundhedsledelsen oplyser, at alle deltagerne til mødet var vaccineret mod coronavirus, og at arrangementet levede op til alle coronareglerne.

- Arrangementet levede op til alle de regler, som skulle være opfyldt efter de nugældende bekendtgørelser, herunder at alle deltagere var vaccineret.

- Sagen viser, at selv om der tages alle forholdsregler, er der nu så meget smitte i samfundet, at hændelser som den beskrevne må forventes. Det afgørende er, at der reageres på sygdomstilfælde, så der ikke sker yderligere spredning, skriver sundhedsledelsen.

Powered by Labrador CMS