Coronastaben opfordrer: Hold karantæne alene

Coronastaben opfordrer indrejsende om at holde karantæne væk fra den normale husstand.

Grønland er mere presset af smitterisiko med coronavirus ved juletiden. Der er registreret omkring 3.000 indrejsende, der rejser ind til Grønland omkring jul og nytår.

Langt de fleste indrejsende ankommer før jul og efter nytår.

Naalakkersuisut opfordrer indgående indrejsende til at holde karantæne alene, så indrejsende ikke risikerer at smitte resten af husstanden.

- Vi er bekymret for de antal indrejsende omkring jul og nytår. Vi kan se, at der har været nogen, der har ændret deres rejse efter vores opfordring i sidste uge. Men antallet er stadig meget højt, siger Anna Wangenheim.

Coronastaben opfordrer:

  • Gå i karantæne ved indrejse
  • Karantænen skal afholdes separat fra den normale husstand
  • Du må ikke deltage i forsamlinger før du har en negativ re-test - Overtrædelser kan medføre bøder

Coronastaben oplyser:

  • Ingen symptomer er ikke det samme som man er COVID-19 fri.
  • Ingen symptomer er ikke det samme som, at man ikke kan smitte andre.
  • At julen over os betyder heller ikke, at smitterisikoen er mindre eller ikke er tilstede.

Ingen lovhjemmel til restriktioner

Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim forklarer, at Naalakkersuisut har undersøgt muligheden for at øge restriktioner i forbindelse med indrejse for rejsende omkring jul og nytår.

- Det har dog ikke været muligt, da der ikke er nogen hjemmel i epidemiloven til at indsætte flere restriktioner, når der ikke er smittespredning lokalt, oplyser Anna Wangenheim.

I stedet opfordrer coronastaben indrejsende til at udvise stor forsigtighed og følge alle retningslinjer som karantæne.

- Hvis kontakten ikke kan undgås for resten af husstanden ved karantæne, så stiller kommunerne karantænefacilliteter for de indrejsende til benyttelse, siger Anna Wangenheim.

Re-test efter jul

Landslæge Henrik L. Hansen oplyser, at de indrejsende, der ankommer senest den 19. december får mulighed for re-test før den 24. december.

- Ankomne efter den dato får ikke mulighed for re-test før julen og skal dermed holde jul i karantæne. Der vil være mulighed for re-test i hverdagene mellem jul og nytår.

Indrejsende mellem jul og nytår vil først få mulighed for re-test efter nytåret, som er tidligst den 2. januar 2021.

Powered by Labrador CMS