Corona: Nye restriktioner i Danmark

Fra på mandag kan der efter klokken 22 ikke længere købes alkohol i kiosker og detailhandel, krav om mundbind skærpes og flere andre restriktioner indføres.

Først var det et krav at bære mundbind i den offentlige transport. Så blev det også et krav at bære det, når man går og står på restauranter, barer og caféer.

Men torsdag skal der bæres mundbind eller visir indendørs alle offentlige steder. Det meddelelser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.

Her er et overblik over de nye restriktionerne:

* Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til ti personer i hele landet. Det gælder fra mandag i foreløbig fire uger.

* Der indføres forbud mod at sælge alkohol i detailhandlen og kiosker efter klokken 22.

* Der indføres krav om brug af mundbind eller visir indendørs på alle offentlige steder fra 29. oktober frem til 2. januar. Det gælder blandt andet i supermarkeder, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsnet.

* Kravet om mundbind eller visir i den offentlige transport forlænges til 2. januar.

* Restauranter, barer og caféer skal fortsat lukke klokken 22 i hele landet frem til 2. januar.

* Der er krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant, bar eller café frem til 2. januar. Det gælder både gæster og ansatte.

* Der er forbud mod at indtage alkohol i busser - herunder partybusser.

* Der er skærpede besøgsrestriktioner på sygehuse og plejehjem. Syv kommuner i Nord- og Vestjylland har indført besøgsforbud på alle plejehjem.

* Både private og offentlige arbejdspladser opfordres fortsat til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra i det omfang, det er "muligt og hensigtsmæssigt".

* Alle danskere opfordres til ikke at ses med mere end ti forskellige personer den kommende tid.

Powered by Labrador CMS