Corona: Kommune Qeqertalik lukker for alle tjenesterejser ud af landet
Tjenesterejser uden for Grønland er nu forbudt for ansatte i Kommune Qeqertalik. Ansatte må ikke deltage i arrangementer med mere end 100 deltagere
Mandag meldte Kommuneqarfik Sermersooq ud med restriktioner over for sine ansatte.
Nu følger Kommune Qeqertakik trop, endda med bestemmelser, der er endnu skrappere end i hovedstadskommunen.
Kommunen har i går etableret en krisestab bestående af borgmesteren, direktøren, bychefer og beredskabschef.
Krisestab har besluttet følgende for komunens ansatte:
- Ingen midlertidig tjeneste – og klasserejser uden for Grønland
- Ingen unødvendig midlertidig tjenesterejse i Grønland (nødvendige tjenesterejser efter konkret vurdering fra krisestab)
- Ingen ansatte må i arbejdsmæssige medfør deltage i større arrangementer/aktiviteter med over 100 deltagere (konferencer, kurser, møder m.m.)
- Ingen midlertidig større arrangementer i Timi Tarnilu (som har ansvar for sport, kultur, fritid, sundhed og forebyggelse) indtil krisestab giver grønt lys.
Særligt hensyn ældre og svage
'Beslutning skal ses i lyset af, at kommunen har en samfundsvital rolle der berører mange borgere i kommunen, således er det kommunens ansvar at sikre en forsvarlig og sikker drift af ældre- og daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner, brand og redning m.m.', hedder det i en pressemeddelelse.
Kommunen opfordrer ligeledes at man skal vise hensyn til de ældre og de svageste. Derfor fraråder kommunen at besøge kommunale døgnsinstitutioner såsom alderdomshjemmet, boenheder, skolehjem m.m. hvis man er forkølet eller hvis man er syg.
Hvis man har været ude på rejse og har mistanke om eller har symptomerne på sygdom i luftvejene med hoste, åndenød eller feber bør tage kontakt til det lokale sygehus.
Forældre til børn i daginstitutioner og skoler, der måtte have hjemmekarantæne, og hvor børnene ikke har været med ude at rejse, skal kontakte sundhedsvæsenet telefonisk, for at høre om deres børn også skal i hjemmekarantæne, eller om de kan være i daginstitutioner eller skoler.