Corona: Ingen indlagte for første gang i år

Der er ingen indlagte med Covid-19 over hele landet. Fire patienter er blevet udskrevet henover weekenden, det betyder, at der ikke er nogle indlagte patienter med Covid-19 for første gang i år. Det oplyser landslægeembedet på dagens opsummering af corona.

Landslægeembedets opsummering af corona viser, at der ikke er nogle indlagte patienter med Covid-19 for første gang i år.

Sundhedsvæsenet har fredag, lørdag og søndag modtaget i alt 65 PCR-tests på landsplan, der var 16 blevet testet positivt.

Der har ikke været nogle nye indlagte siden fredag den 11. marts, mens fire patienter er blevet udskrevet eller taget ud af isolation henover weekenden. To patienter i Nuuk, en i Nanortalik og en i Uummannaq. Alle patienter som var indlagte var ikke indlagt på grund af corona, eller hvor covid-19 har væsentlig betydning for indlæggelsen.

- I dag mandag den 14. marts kl. 16, er der derfor for første gang i år ingen indlagte patienter med Covid-19 i landet. Det skriver landslægeembedet på deres hjemmeside under dagens opsummering.

Torsdag var der heller ingen nye indlagte, mens fem patienter var blevet udskrevet.

Powered by Labrador CMS