Corona-strategi: Immunitet er ikke længere en mulighed

Internationale erfaringer har vist, at der ikke er nogen fordel ved at få smittespredning i samfundet for at gennemleve pandemien.

Derfor er Naalakkersuisuts strategi at undgå, at der overhovedet kommer større smittespredning her i landet.

Det fortalte landslæge Henrik L. Hansen på pressemøde fredag middag.

Landslægen fortalte, at selv i de byer i Italien, hvor mange omkom på grund af Covid-19, var det kun hver fjerde indbygger, der rent faktisk blev smittet med coronavirus. Og det er ikke nok til, at der opnåes den såkaldte flokimmunitet.

Derfor handler alt i strategien, som Naalakkersuisut har vedtaget, om at undgå smittespredning i Grønland.

Det var Selvstyret, der havde indkaldt på pressemødet med overskriften "præsentation af strategien mod COVID-19."

Langt fra toppen

Landslæge Henrik L. Hansen og naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D) stod for præsentationen.

Landslægen fortalte, at der er tale om langtidsplanlægning, når man diskuterer, hvor pandemien skal håndteres:

- Vi er langt fra på toppen af det her. Vi troede måske, at det hurtigt ville forsvinde, men vi kommer til at arbejde med Covid-19 længe.

- Vi tænker langt ind i næste år, i forhold til hvordan vi håndterer Covid-19, sagde Henrik L. Hansen.

Må undgå dyre nedlukninger

Landslægen begrundede strategien om at undgå smittespredning ved at fremhæve betydningen af, at samfundet kan fungere tilnærmelsesvist normalt og ikke kommer ud i nye dyre nedlukninger:

- Pludselige nedlukninger er meget dyrt for et land. Det er meget uheldigt for udviklingen, så vi skal undgå at stå i en situation, hvor vi føler os pressede til at lukke en by helt ned igen, som det skete i Nuuk, sagde Henrik L. Hansen.

Landslægen pegede også på en række faktorer, der gør Grønland sårbar, hvis der skulle udbryde en epidemi.

Det handler om at landet er stort, og det kan være svært at opdage et udbrud i en bygd eller et sted langt fra testfaciliteter.

Flere trusler

- Et udbrud kan nå et blive stort, inden vi kan nå at gribe ind. Vi er desuden afhængige af transport og vi vil være meget forsinkede, sagde landslægen.

Boligforholdene blev også nævnt som en risikofaktor, da især folk uden for hovedstaden i visse områder bor meget tæt.

- Alderdomshjemmene vil også have svært ved at isolere ældre smittede borgere. Derfor går vi meget langt for at forhindre udbrud den slags steder, lød det fra landslægen.

Wangenheim: Forbered jer på mundbind

Ifølge Henrik L. Hansen er det afgørende, at borgerne fortsat overholder de vejledninger om afstand og personlig hygiejne. Naalakkersuisoq Anna Wangenheim havde samme budskab, og opfordrede også borgerne til at være forberedte på nye krav:

- Hvis der bliver krav om mundbind, så vær forberedt og fortsæt med at følge myndighedernes anbefalinger, sagde Anna Wangenheim.

Der må godt testes flere

Landslægen blev også spurgt indtil, om der bliver testet nok borgere i øjeblikket i forhold til den kapacitet, man har til at teste.

Her svarede han, at der gerne måtte blive testet lidt flere, end det er tilfældet lige nu:

- Det måtte godt være højere. Det handler også om, at de rigtige patienter skal komme frem og sige, at de er syge, så vi kan tilbyde test. Enten er der meget få syge, eller også er der nogen, sundhedsvæsenet ikke hører om, sagde Henrik L. Hansen.

Han påpegede dog også, at man for eksempel ikke har kapacitet til at teste alle, der kommer ind i landet, da det er cirka 1.000 om ugen.

Det vil simpelthen fjerne vigtige ressourcer for andre områder i sundhedsvæsenet, hvis det skulle gennemføres.