Corona spænder ben for Julehilsen

Fællesforeningen Inuit aflyser årets julehilsen på grund af coronasituationen i Danmark.

Julehilsen, Vejle, 2014
Arkivfoto

For andet år i træk bliver Fællesforeningen Inuits julehilsen aflyst på grund af coronasituationen.

Årets udgave skulle ellers have fundet sted i Horsens den 4. december.

- Vi er kede af at informere jer om at vi desværre har aflyst Julehilsen til Grønland, skriver formanden for Fællesforeningen Inuit, Camilla Siezing.

Foreningen havde ellers set frem til at afholde begivenheden, hvor der plejer at være fælles salmesang, hilsner til Grønland, musik og dans om juletræet.

- Det er meget ærgerligt, men vi håber at vi kan afholde det under trygge rammer til næste år, lyder det.

DR's juleklassiker, Julehilsen til Grønland, bliver optaget 15. december og sendes den 21. december. Værterne bliver Julie Berthelsen, Nukâka Coster-Waldau og Ilannguaq Lumholt.

Powered by Labrador CMS