Corona-forskning i Grønland

Godt et år efter corona blev en del af hverdagen verden over, vil læge og ph.d.-studerende Mie Vilstrup Møller have klarlagt forløbet for pandemien her i landet. Det vil hun gøre ved at undersøge fire forskellige grene af pandemiens påvirkning.

Over hele verden har Covid-19 påvirket forekomsten af andre luftvejsinfektioner. Mundbind og afstand kan være nogle af de restriktioner, som har gjort, at der har været færre tilfælde af andre luftvejsinfektioner i coronatiden.

Det er et af de emner som Mie Vilstrup Møller gerne undersøge her i landet, selvom vi ikke har haft lige så strenge restriktioner som andre lande.

- Jeg arbejder normalt i medicinsk afdeling på Dronnings Ingrids Hospital, der har vi kunnet mærke langt færre patienter med luftvejsproblemer under coronatiden, fortæller lægen.

Grønland har undgået dødsfald i forbindelse med coronavirus og kun få er blevet smittet med den globale pandemi her i landet.

Hvad hvis restriktionerne ikke havde været så stramme?

Grunden til det lave smittetal formodes at være den hurtige nedlukning med restriktioner, testning af rejsende og andre folkesundhedstiltag. Derfor er det vigtigt både her i landet og i resten af verden, at lære noget fra forløbet med corona i Grønland, mener Mie Vilstrup Møller.

- Det er vigtigt at få dokumenteret, hvorfor at Grønland er så unik under corona-pandemien. Hvad er det vi har gjort, siden smitten har været så lav. Forskningen kan også være med til at beskytte Grønland mod en ny global-pandemi og resten af verdenen kan måske lære noget fra det.

Gennem et model-studie vil forskeren også vurdere, hvordan epidemien kunne have forløbet i Grønland og hvad de sociale restriktioner på arbejdspladser, skoler og fritidsaktiviteter har betydet.

Hvis ikke restriktionerne havde været så strenge, eller hvis der havde været færre eller andre restriktioner, som i øvrige arktiske lande, hvad kunne konsekvenserne være? Det vil Grønland få svar på i løbet af de næste tre år, fortæller Mie Vilstrup Møller.