Gå til hovedindhold

Corona-alarm afblæst - test var negativ

De tre personer, der var mistænkt for at være smittet med coronavirus, er testet negativ.

Coronafrygten blussede op i fuld lue i går, da tre passagerer om bord på Atlantflyveren fra København til Kangerlussuaq frygtedes at være corona-smittede.

Nu viser laboratorie-test at de ikke var smittet med corona, og dermed er Grønland fortsat et coronafrit område.

- Det var en rigtig dejlig besked at få. Det virkede, som en overdrivelse det, der skete, men det er også dejlig at se, at de tager det seriøst. Så der er styr på det næste gang, der er mistanke, fortæller Alexandra Pipaluk Hammeken, der var en af de tre corona-mistænkte.

Alexandra Pipaluk Hammeken, der er lærerstuderende og har undervist på en skole  i Thorshavn på Færøerne i fire uger, fik beskeden af landslægen.

Det betyder, at alle, der er sendt i hjemmekarantæne – 55 personer – kan ånde lettet op og bevæge sig frit rundt igen.

På et pressemøde klokken 10.00 med naalakkersuisoq for Sundhed Martha Abelsen blev oplysningen bekræftet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER