GM

CNN fortæller om GM i fodbold

Et af verdens største medier bringer en udførlig reportage fra de grønlandske mesterskabet i fodbold i Qeqertarsuaq

'Fodboldsæsonen, hvor du kan skimte isbjerge og hvaler'. Det er titlen på den reportage, som et af verdens førende nyhedsmedier, CNN bringer om fodboldmesterskaberne, som i år blev spillet i Qeqertarsuaq.

CNN noterer sig, at de naturgivne betingelser med et klippefyldt landskab, manglen på græs og snedække i en stor del af året ikke ligefrem taler for, at man skulle spille fodbold lige netop i Grønland.

- Men fodbolden ikke alene overlever - den trives faktisk, skriver CNN.

DBU-formand Jesper Møller siger til stationen, at han ser lys fremtid for grønlandsk fodbold.

Den seneste tids uro efter GBUs fyring af landstræner Tekle Ghebrelul er dog ikke omtalt i den sammenhæng.

Efter finalen har CNN talt med det vindende hold IT-79.

- Dette er klubbens første mesterskab og det betyder alt. Mange af spillerne græder, siger Kaassannguaq Zeeb til CNN.

Powered by Labrador CMS