Gå til hovedindhold

Clipper Adventurer til Hans Ø

Men det var den lille Hans Ø i Smith Sund, Clipper Adventurer besøgte i dag. Albatros-krydstogtskib nåede på grund af is ikke op til den Hans Ø i Kennedy Kanalen, der er konflikt om mellem Canada og Grønland

Krydstogtskibet Clipper Adventurer med 112 Albatros-Travel gæster ombord, der er på krydstogt i Grønland, passerede fredag aften Grønlands  vestligste punkt, Kap Alexander, og ankom her til morgen til den lille Hans Ø i Smith Sund i Nares Strædet. Gæsterne blev tidligt i morges, lørdag, transporteret i land med gummibåde og opholdt sig på øen i en god times tid.

Under opholdet badede otte af gæsterne i det iskolde polarvand, der blev bygget en stor varde på øens højeste punkt og gæsterne sang nationalsangen.

Vejret var solrigt og vindstille med en kraftig isdrift sydover i strædet mellem Grønland og Canada. 

Efter besøget på Hans Ø fortsætter krydstogtskibet sejladsen nordover for at opsøge isbjørne i drivisen. Søndag vil Clipper Adventurer påbegynde forlægning sydover mod Upernavik.

Læs mere mere om Clipper Adventurers krydstogt i Grønland her

Den Hans Ø, som Albatros-Travel gæsterne besøgte i dag, er øen, der i 1853 blev opkaldt efter Hans Hendrik (1834-1889) fra Qeqertarsuatsiaat.

Oppe i Kennedy Kanalen, 150 sømil længere mod nord i Nares Strædet, ligger den anden Hans Ø, som i 1873 blev opkaldt efter den samme mand, Hans Hendrik  fra  Qeqertarsuatsiaat. Det er denne Hans Ø, hvis tilhørsforhold er bestridt imellem Grønland og Canada.

Krydstogtet, der ledes af ekspeditionsleder Axel Fiedler, havde planlagt at sejle op til den nordligste Hans Ø, men isen i Nares Strædet er endnu ikke brudt op, hvorfor det ikke er muligt at besejle området undtagen med kraftige isbrydere.

Hvis du vil vide mere om den konfliktramte Hans ø, kan du læse Axel Fiedlers artkel om Hans Ø i Sermitsiaq nr. 19: Diplomatiet sejrede måske. Og Grønland tabte igen.

Du kan købe avisen her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER