Gå til hovedindhold

Chefredatøren anbefaler: Du skal yde noget mere selv

Det offentlige kan ikke klare alle problemer. Vi skal selv tage ansvar. Ræk naboen en hjælpende hånd. Pas godt på dine børn, siger Martha Abelsen, der giver en opsang til os alle for at glemme pligterne. Og kun tænke på vores rettigheder.

Martha Abelsen kommer med et kollektiv opråb til os alle sammen. Hun mener, at samfundet nurser for meget om borgerne.

Vi skal selv tage ansvar. Vi har pligter – ikke bare rettigheder, lyder det fra den erfarne naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsområdet.

Martha Abelsen er bekymret over, at 40 procent af de 16-18-årige ikke kommer videre efter folkeskolen. De går hverken på arbejde eller er under uddannelse.

- De unge er blevet umyndiggjorte. Det offentlige har overtaget deres roller. Det offentlige har overtaget deres roller. De unge forventer sig meget af det offentlige system. De regner med, at samfundet løser deres problemer. Vi har som samfund nurset så meget om de unge, at vi har frataget dem ansvaret. Men i virkeligheden vil de allerhelst have nogle præcise krav fra deres forældre om, hvad der kræves af dem.

- Familierne skal rustes til at gøre meget mere for de unge og forberede dem, så de selv kan tage fat, mener Martha Abelsen.

700 anbragte børn

Hun tilføjer, at hun og andre politikere gerne vil i dialog med de unge selv og høre deres bud på, hvordan politikerne skal løse problemet med de mange 16-18-årige, som ikke bestiller noget.

- Vi vil gerne have at vide, hvor vi har fejlet. Og hvordan vi i fællesskab skal samarbejde om at løse det her problem, siger hun.

- Vi har fået en curling-offentlighed. Med for mange rettigheder og for få pligter. Derfor er er det nødvendigt med en forventningsafstemning. Ansvaret skal tilbage til de unge og til deres forældre. Det offentlige skal koncentrere sig om de børn, som er udsatte og virkelig har behov, lyder det fra Martha Abelsen.

Hun henviser til, at der i dag er omkring 700 børn anbragt uden for hjemmet.

- I det her lille samfund på kun godt 56.000 mennesker er alt, alt for mange gået hen og blevet systemets børn. Vi har 200 børn på døgninstitution, 100 på private institutioner og 300-400 anbragt i familiepleje uden for hjemmet. Måske er det endda kun toppen af isbjerget.

- Med de store sociale problemer og meget dyre anbringelser er vi nødt til at få mange flere til at tage ansvar for deres eget liv eller hjælpe dem med at tage ansvar. Familierne skal ikke komme så langt ud, at deres børn skal anbringes udenfor hjemmet. I dag er der for mange, som siger, at det må systemet klare.

Tag ansvar

Rettigheder og pligter hænger altid sammen, understreger Martha Abelsen.

- Vi skal passe på, at vi ikke kun snakker om rettigheder. Vi har alle sammen pligter. De to ting går hånd i hånd. Vores familier skal være mere bevidste om, at vi alle er samfundsborgere, som må påtage sig et ansvar. Forældre, daginstitutioner og skoler må lære børn, at de har pligter og selv må tage ansvar.

- Man kan ikke bare få og få. Der kræves også noget af mig som borger i samfundet.

Martha Abelsen giver en række eksempler på, at pligter både omfatter familie og børn, naboer, men også en selv.

- Man har selv et ansvar for at holde sig sund og rask. Selvom solen skinner, skal man sørge for at ens børn får hue og varmt tøj på. Er vi som forældre eftergivende over for vores børn, får de bare ondt i halsen. Man skal vedholdende blive med at sige til sine børn, at man stiller krav, fordi man elsker dem. Forældre skal i det hele taget påtage sig et større ansvar for deres børn. Det gør de fleste i dag. Men skal vi en dag være selvstændige i Grønland, bliver vi nødt til i langt højere grad at få ansvaret tilbage til forældrene. Så det offentlige fokuserer den sociale indsats på udsatte børn og voksne, som virkelig har behov, påpeger Martha Abelsen.

Offentlig hjælp en undtagelse

- Der vil altid være svage i ethvert samfund, som skal have hjælp. Men vi skal have vendt udviklingen. Så det fremover bliver en undtagelse med hjælp fra det offentlige.

- Vi er nødt til at ændre på mentaliteten. Så det ikke kun bliver politikerne og det offentlige, som tager sig af de svage. Civilsamfundet skal også påtage sig et ansvar.

Det lyder som en større opgave. - Hvordan skal det foregå?

- Først og fremmest skal vi have rejst en debat om problemet. Den diskussion skal foregå i foreninger, i kommunalbestyrelser, på uddannelsesinstitutioner, blandt børn i folkeskolen. Hvordan får vi vendt bøtten? Vi har overlevet som samfund under hårde vilkår i tusindvis af år. Så vi må kunne løse det her problem i fællesskab, så borgerne stolt vil kunne sige: Vi gjorde det sammen!

Martha Abelsen nævner de nære ting. Forældres ansvar for deres børn. Vores pligter over for naboer og familie.

- Det er kendetegnende for mindre samfund, at man værner om hinanden. Har man for mange torsk, giver man nogle til naboen og til ens faster.

Curling-samfund

Ifølge Abelsen har vi skabt et »curling-samfund«, som ordner alt for borgerne fra vugge til grav. Grønland har på kort tid gennemgået en halsbrækkende hurtig udvikling fra fangersamfund til velfærdsstat.

- Tidligere tænkte mange, det gælder om at finde et job med bolig. Det er først de seneste par generationer, at man selv har skullet skaffe egen bolig. Det er ikke samfundets pligt, som mange mener. Det er kun de svage, som ikke kan selv, vi har pligt til at skaffe bolig.

- Hvad skal der til for at ændre på den mentalitet?

- Det hele hænger sammen. Det er blevet menneskesynet, at samfundet skal give os alt muligt. Alt er gratis i dag. Det er blevet for meget. De unge siger, I har frataget os ansvaret for vores eget liv. Vi behøver ikke tænke selv.

- Der er gratis prævention, gratis kondomer. Alligevel har vi et meget højt aborttal, endnu højere end antallet af fødsler. Og vi har mange kønssygdomme.

- Vi må spørge os selv: hvor gik det galt? Vi må til at tænke anderledes. Vi må forklare de unge – som i den grad er blevet en del af den globale verden – at de også har et ansvar herhjemme. Vi har brug for dem til at løfte det her. De skal også give en hånd med og påtage sig et ansvar, siger Martha Abelsen.

Køb avisen AG her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER