Chefredatøren anbefaler: Kirken som koncertscene

Kirkerum er en velegnet ramme til koncerter med rytmisk musik og fordybelse i sangtekster, mener Grønlands kendte sanger Rasmus Lyberth. Lokale kirker har det afgørende ord. I Nuuk er menighedsrådsformanden positiv

Lyden af guitarforstærker eller keyboard er yderst sjælden i grønlandske kirker. Her bliver den mest udbredte musikgenre spillet med kirkeorgel eller kor. Men en stor del af den grønlandske sangskat, som bliver sunget og akkompagneret af guitar, venter på at få lov til at indtage kirkerummet, mener Rasmus Lyberth.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen AG og udvalgt af chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 50 eller mail redaktion@ag.gl

Det er nu 21 år siden Rasmus Lyberth holdt sin første koncert i Christians Kirken i København. Den er nu et fast koncertpunkt i Rasmus Lyberths årskalender og traditionen med rytmisk musik i danske kirkerum har spredt sig, så mange danske musikere præsenterer deres musik i forskellige kirker.

- Grønlandske kirker bruges mest som stille rum eller ved sørgelige begivenheder. Der er ellers mange positive budskaber i kristendommen, som kan bruges til at skabe mere positiv stemning i kirken. Det kan man blandt andet gøre med koncerter med rytmisk musik, siger Rasmus Lyberth.

Hans første kirkekoncert for 21 år siden har åbnet nye døre for ham.

- Jeg fortalte min agent dengang, at jeg var begyndt at kede mig og havde lyst til at prøve noget nyt. Jeg er af den holdning, at man lige så godt kan indstille karrieren, hvis man mister gejsten og lysten til fornyelse. Vi blev enige om at arrangere en julekoncert. Men det viste sig at være en dyr affære. Jeg gik med til at bære den økonomiske risiko, og det lykkedes lige akkurat, at få balance i regnskabet. Det viste sig, at repræsentanter fra danske kulturmidler i Folketinget havde været til stede ved koncerten, og jeg blev foreslået til at komme på den danske finanslov og har været det siden, fortæller Rasmus Lyberth og fortsætter:

- Jeg tænkte dengang, at det nok er første gang og sidste gang, jeg gjorde det og sluttede af med den grønlandske sangtradition serrat. Det gjorde begejstringen blandt publikum endnu større, og jeg har holdt min årlige koncert i Christians Kirken siden dengang. Jeg bliver ligeledes inviteret til forskellige kirkekoncerter, som altid byder på gode oplevelser, siger Rasmus Lyberth.

Flere kendte danske musikere bruger nu kirker i forbindelse med intimkoncerter. Pernille Rosendahl, der har været med som dommer i X-Factor, har blandt andet brugt Christiansborg Slots kirke.

Lyset blev dæmpet, mens lyden af keyboard og sang fyldte kirkerummet, da DR’s kulturmagasin Gejst lavede reportage fra hendes koncert før jul.

Biskop for den grønlandske kirke Sofie Petersen er heller ikke afvisende for tanken med koncerter med rytmisk i grønlandske kirker.

Lokale forskelle

- Jeg vil gerne understrege, at den daglige drift i kirker bliver varetaget af præster og menighedsråd. Det er dem, der i sidste ende beslutter, om der må afholdes rytmiske koncerter, siger Sofie Petersen.

Traditioner i grønlandske kirker kan være forskellige. Selv måden forskellige salmer bliver sunget på i højtider kan variere.

Rasmus Lyberth understreger, at indholdet ved en kirkekoncert ikke nødvendigvis behøver at have religiøst indhold.

- Grønlandske musikere har gennem årene skrevet mange flotte sange, som er velegnede til at blive sunget i kirker og skabe positiv stemning. Man bliver også mere eftertænksom, når man sidder i en kirke og lytter til musik. Det er ligesom at budskaber i teksterne bliver forstærket, mener Rasmus Lyberth og uddyber:

- Jeg blev bedt om at synge »Takuat paninnguaq« og »Uummatinni asanninneqarpoq« ved mindehøjtideligheden for Anders Brøns i Vodskov Kirke. Der blev helt stille, og det var som om indholdet i teksterne i de to sange fik en ekstra dimension. Jeg kan sagtens forestille mig, at samme vil ske med andre grønlandske sange og musikere. Jeg har lagt mærke til, at en stor del af det publikum, der kommer til mine koncerter i kirker, kommer af nysgerrighed, og lignende koncerter i grønlandske kirker kan sagtens lokke nyt publikum til, siger Rasmus Lyberth.

Et tilbageblik på grønlandske musikudgivelser gennem årene viser en bredt vifte af stemningsfuld musik. Kodaprisuddelingen i 2018 viser, at simple udgivelser vinder frem blandt publikum, da dou’en Tiu, der spiller songwriter musik, hvor sangstemmen og den akustiske guitar er bærende elementer, fik årets pris. Der er også skrevet instrumentalmusik med guitaren som hovedinstrument.

Grønlandske musikere og især sangere bliverbrugt i forbindelse med begravelser. Nina Kreutzmann Jørgensen sang smukt ved bisættelsen af Anders Brøns 2. juledag og andre musikere har optrådt ved mindehøjtideligheder.

Menighedsrepræsentationen i Nuuk er nu også gået i gang med at tage yderligere skridt med musikken i kirkerum.

- Der bliver som bekendt stort set kun holdt kirkekoncerter til jul og påske. Vi er interesseret i at holde flere kirkekoncerter udenfor højtider, hvor rytmisk musik kan komme med ind i billedet, siger formand for menighedsrepræsentationen i Nuuk, Leif Saandvig Immanuelsen.

Du kan få hele avisen ved at følge linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS