Gå til hovedindhold

Chefredatøren anbefaler: Kampen om de grønlandske hjerter

Om 5-10 år kan der opstå et politisk flertal for, at Grønland vælger USA i stedet for Danmark. Det vurderer toppolitiker. Men er en blid, amerikansk charmeoffensiv allerede i gang?

Donald Trump kunne ikke købe Grønland.

Men hvad så?

Pønser amerikanerne i stedet på en mere langsigtet strategi, der går ud på at »vinde befolkningen over på sin side«, så Grønland med tiden frivilligt lader sig omslutte af den mægtige nabo mod vest?

Spørgsmålet kan virke som det rene tankespind, men det luftes rundt omkring. Fornylig har hjemmesiden Altinget.dk bragt et længere indlæg, forfattet af en dansk konsulent, cand. polit. og Kina-ekspert, Ulrik Tarp Jensen. Han kredser om den gisning, at amerikanerne har som mål at »få danskerne ud af Grønland«.

- Den danske administration af Grønland vil i lang tid have forekommet amatøragtig og uholdbar for strategerne i Washington, skriver han i indlægget med tilføjelsen:

- Et »amerikansk Grønland« vil uanset formel status være langt lettere at håndtere (for amerikanerne, red.).

AG har spurgt IA ́s Aaja Chemnitz Larsen, medlem af folketingets udenrigs- og forsvarsudvalg, om hun kan tilslutte sig Ulrik Tarp​​​​​​​ Jensens formodning om, at USA kan være i færd med at »erobre hearts & minds« i Grønland?

- Ja, den analyse deler jeg, svarer hun.

- Vil Grønland have nogen fordel af at opløse fællesskabet med Danmark og i stedet blive en 51. stat?

- Der vil både være ulemper og fordele forbundet med at blive amerikansk fremfor at være del af Rigsfællesskabet med Danmark.
Særligt på velfærdsområdet, hvor vi allerede i dag har en økonomisk
og social ulighed på linje med USA. Dette vil blive forværret hvis vi bliver amerikanske, svarer Aaja Chemnitz Larsen og uddyber:

- Jeg tror ikke, man skal afskrive tanken om, at der på sigt kan være
politisk flertal, som hellere så, vi blev amerikanske fremfor at være
del af Rigsfællesskabet om 5-10 år. Jeg deler ikke tanken, men tror
den bunder i en utilfredshed med​​​​​​​ Danmark, som jeg til dels godt forstår. På de 32 områder, som Danmark har ansvar for i Grønland, så​​​​​​​ oplever vi gang på gang, at blive underprioriteret, for eksempel politiet- og anstaltsbetjentenes lønninger, hvor både Danmark og​​​​​​​ Færøerne er bedre stillet end Grønland.

Folkeafstemning

Ulrik Tarp Jensen medgiver i sit indlæg på websitet Altinget.dk, at​​​​​​​ hans analyse tenderer det spekulative, men han driver sin pointe igennem, blandt andet ved at henvise til, at den kommende amerikanske repræsentation i Nuuk kan​​​​​​​ anvendes i arbejdet med at skære et »hul i Rigsfællesskabet«.

- Grønlands befolkning er ikke større, end at det er let og ikke særligt ressourcekrævende. Der er​​​​​​​ trods alt kun 56.000 indbyggere, som skal bearbejdes med tiltag som økonomi og »kærlighed«, skriver han.

En brik i enhver såkaldt Hearts & Minds-kampagne er at bearbejde og udnytte oplysninger om det​​​​​​​ samfund, som en fremmed magt søger indflydelse i.

- Når informationerne er indsamlet, kan Washington gå i gang med det næste skridt: netværksanalysen. Grønland udgøres af familier, industriinteresser og byer, som kæmper indbyrdes om den slunkne kasse, fordi Slotsholmen (Statsministeriet, red.) jo helt bevidst – og med grønlandsk samtykke – har underfinansieret den civile drift af Grønland i rigtig mange år, så landet nu fremstår helt underudviklet for den udenforstående, skriver Ulrik Tarp Jensen i sin analyse, der munder ud i denne antagelse:

- Langsomt, men sikkert opbygges et flertal i Inatsisartut, og herefter skal der blot etableres en folkeafstemning, førend målet er​​​​​​​ foreløbigt nået: At få danskerne ud. Derefter har man en selvstændig stat, som lever af amerikanske subsidier.

I sit indlæg forbigår Ulrik Tarp Jensen den realitet, at der allerede i dag i landstinget er en solid opbakning bag tanken om en fremtidig, grønlandsk republik. Som bekendt er der nedsat en Forfatningskommission.

Amerikanerne sparker altså åbne døre ind, hvis deres plan – som Ulrik Tarp Jensen foreslår – er at overbevise politikerne om, at løsrivelse fra Danmark kan være en farbar vej frem.

Fra amerikansk side har udmeldingerne da også hidtil været, at​​​​​​​ etablering af en repræsentation navnlig handler om at styrke de erhvervsmæssige bånd mellem Nuuk og Washington.

Aaja Chemnitz Larsen antager, at der ligger en mere vidtgående
masterplan bag.

- Konsulatet er del af et massivt charmeoffensiv fra USA og »soft power« i diplomatiet. Det, vi mangler svar på, er, hvad amerikanerne vil bruge denne indsats til? Det​​​​​​​ svar svæver stadig i vinden, bemærker hun.

»Ingen strøtanke«

Indtil videre har Ulrik Tarp Jensens indlæg ikke udløst debat. En​​​​​​​ kommentar er der dog kommet fra​​​​​​​ fredsforsker og tidligere institutleder på Lund Universitetet i Sverige, Jan Øberg. Han kalder analysen for »fremragende«.

- Det er ganske vist tankespind eller scenarieskrivning, men givetvis ikke mere end, at fremtiden meget vel kan komme til at forme sig ungefär, som han beskriver. At Trumps »real estate«-udspil ikke bare var en sjov strøtanke, kan vi være helt sikre på, skriver Jan Øberg på sin egen hjemmeside.

En af de historikere, som mest indgående har beskæftiget sig med relationen mellem Grønland, Danmark og USA, er Bo Lidegaard.

Lidegaard, der er født i Grønland, har tidligere i en artikel i dagbladet Information stillet sig stærkt skeptisk over for teorien om, at USA forsøger at drive en kile ind mellem Danmark og Grønland for at få mere magt over Arktis gennem direkte forhandlinger med Grønland.

- Når det kommer til stykket, tror jeg, at the deep state i USA godt ved, at konstruktionen med rigsfællesskabet i høj grad også tjener amerikanske interesser. Det kan godt være, at præsidenten i et inspireret øjeblik mener noget andet. Men jeg tror ikke, det er udtryk for en fundamental ændring af den amerikanske strategiske analyse af Arktis eller Grønland, udtalte Bo Lidegaard til Information, da nyheden om Donald Trumps interesse i Grønland var på sit højeste.

Vurderingen har Lidegaard uddybet over for AG med denne konstatering:

- Jeg tror, at Trumps initiativ har simret nogen tid, stimuleret af enkelte medlemmer af kongressen, hvor der ofte er nogle, der interesserer sig rigtig meget for Arktis og for de perspektiver, amerikansk kontrol med Grønland kunne åbne. Men typisk vil systemet nå til den opfattelse, at både Grønland, USA og Danmark er bedre tjent med den grundkonstruktion, der har eksisteret siden anden verdenskrig.

Artiklen er hentet fra avisen AG. Du kan læse meget mere i den seneste AG, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER