Chefredatøren anbefaler: Grønlandske sælskind kan erstatte mink

Efter den danske regerings beslutning om at slå de danske mink ned, står pelsbranchen over for store udfordringer. Det kan blive en ny chance for bæredygtige grønlandske sælskind.

Den danske regerings beslutning om at slå alle danske mink ned kan åbne for øget efterspørgsel efter grønlandske sælskind.

– Sats på bæredygtigt sælskind, mens minkindustrien kommer sig.

Sådan lyder opfordringen fra guldsmeden Nicolai Appel, der er kendt i Grønland, som manden bag folkegaven til Dronning Margrethe til hendes 40 års regeringsjublilæum i 2012 – et diadem i grønlandsk guld.

– Den danske pelsindustri har satset ensidigt på mink. Det er altid farligt, når man satser ensidigt på et produkt, og det viser sig netop nu, hvor det ser ud til, at minkbranchen i hvert fald for nogle år er ude af pelsmarkedet, siger Nicolai Appel til Sermitsiaq.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

– Det kan blive en ny mulighed for de grønlandske sælskind. Dels er de bæredygtigt produceret, dels er der en god historie bag.

Eksklusive luksusprodukter

Netop den gode historie er vigtig på markedet for eksklusive luksusprodukter som smykker og pelse. På den måde minder smykkeindustrien og pelsindustrien om hinanden, mener guldsmeden.

– Jeg har selv haft stor succes med smykker af grønlandsk guld, fordi det stort set er det eneste guld på markedet, som vi kender oprindelsen på – og jeg glæder mig til, at der igen kommer gang i produktionen af det grønlandske guld.

– For et kvalitetsbevidst og politisk velorienteret marked betyder det meget, at man kender råvarernes oprindelse – og det vil man gerne betale for. Udvindingen skal ske bæredygtigt – og det er netop forcen for de grønlandske sælskind. Så det er oplagt for danske pelshuse at satse på sælskind i de kommende år, lyder rådet fra Nicolai Appel, der dog erkender, at der kan være politiske udfordringer på grund af miljøorganisationerne og politisk modvilje mod sælskind i blandt andet EU og USA.

– Men måske netop krisen i minkbranchen kan gøre det politisk korrekt igen at bruge sælskind, siger Appel.

Great Greenland følger situationen

Hos Great Greenland i Qaqortoq følger man udviklingen opmærksomt, fortæller direktør Preben Møller.

– Vi producerer i dag cirka 30.000 sælskind om året, men har tidligere været oppe på 100.000, så i selve produktionsapparatet er der ikke noget til hinder for, at vi kan øge produktionen til det tredobbelte, hvis omstændighederne taler for.

Men det kræver dog en ændring i kvotesystemet, hvis produktionen skal sættes op.

– Det er indhandlingskvoten der afgør, hvor meget vi kan producere. De årlige kvoter de seneste par år har ligget på de 30.100 styk, siger Preben Møller, der oplyser, at det kun er erhvervsfangere, der må indhandle til Great Greenland.

Preben Møller ser ikke de store politiske hindringer på markedet:

– I dag har vi Inuit-undtagelsen, og det er den, som vi følger, og som EU har godkendt. Men man ved jo aldrig med politik og kendte opinionsdannere. Pludselig kan alle ændre mening.

Forsyningssikkerhed vigtig

I det danske pelshus K.V Stampe og Sønner i Nykøbing Mors er man ikke afvisende for, at sælskind kan erstatte nogle af minkskindene.

– Men så skal mængderne op, forsyningssikkerheden være bedre – og moden skal skifte, siger direktør Michael Stampe.

– vi sælger vores produkter på modemesser over hele verden. Vi viser de nye modeller frem og modtager så bestillingerne. Først derefter skaffer vi råvaren – og derfor er det meget vigtigt med leveringssikkerheden, forklarer direktøren.

Stampe sælger årligt cirka 15.000 og 20.000 pelse og 15.000 skindjakker under navnet Levinsky. Afsætningen sker over hele verden. Da sælskind var på det højeste i slutningen af 90’erne producerede virksomheden cirka 1.500 pelse og jakker lavet af sælskind. Stampes produkter produceres i Baltikum og Kina – og Kina er også Stampes største marked.

Svært at spå om fremtiden

– Der er ingen tvivl om, at vi får brug for erstatninger for mink i de kommende år, men om sælskind er det rette produkt, tør jeg ikke spå om. Vi er jo i modebranchen, og den kan være lunefuld, siger Michael Stampe, der hidtil har købt størstedelen af råvarerne på verdens største pelsauktionshus Kopenhagen Fur.

– Det er meget usikkert, om Kopenhagen Fur overlever krisen, så vi skal nok ud på verdensmarkedet. Det gælder naturligvis også, hvis vi skal til at købe flere grønlandske sælskind. For der er ingen tvivl om, at det, der sker netop nu, for altid vil forandre pelsmarkedet.

Sermitsiaq ville gerne have haft en kommentar fra Kopenhagen Fur, men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Tirsdag oplyste Kopenhagen Furs bestyrelsesformand Tage Pedersen til erhvervsmediet Finans.dk, at man har opgivet at føre auktionshuset videre. Det vil blive afviklet over de kommende år, når lagrene er tomme.

Næste auktion på Kopenhagen Fur finder sted til februar – og her forventer man efter flere års fald stigende priser på minkskind som følge af den danske regerings beslutning om at slå alle danske mink ned.

Powered by Labrador CMS