Chefredatøren anbefaler: Fravær af planlægning og styring i byggeriet
Manglende langsigtet planlægning udfordrer landets virksomheder. Der er ingen, der har det centrale overblik, siger entreprenør. Problemerne har stået på i flere år nu, påpeger direktør i Grønlands Erhverv.
Virksomheder er udfordret af manglende langsigtet politisk planlægning. Det betyder blandt andet, at de er svært at disponere arbejdskraft. Og da arbejdskraften er både svær og dyr at finde,
risikerer virksomhederne at miste opgaver. Dertil fortæller flere virksomheder, at den manglende langsigtede planlægning begrænser investeringslysten. Det fremgår af Sermersooq Business Councills erhvervsanalyse, der er udarbejdet på baggrund af interviews med virksomheder og aktører i Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Nuuk.
Hos Rambøll Grønland kan direktør Henrik Fenger Jeppesen, der også er formand for GE’s brancheudvalg for tekniske rådgivere, godt genkende, at det politiske pendul svinger lidt rigeligt frem og tilbage, hvilket kan have betydning for projekters overlevelse.
– Vi har oplevet projekter og byggerier, der bliver stoppet undervejs. Men det er oftere, fordi der går lokalpolitik i det. Dertil ser vi også, at der på boligområdet er en tendens til at projekter startes op for derefter at blive lukket ned. Endelig er der udskiftning af medarbejdere i selvstyre og kommuner, der kan betyde, at projekter mister projektledere og dermed også momentum for en periode, indtil en ny projektleder er kommet på. Men spørgsmålet er om, det kan være meget anderledes, siger Henrik Fenger Jeppesen.
Ingen tager styring
Hos entreprenørselskabet Permagreen er direktør Preben Kold Larsen godt træt af, at der ikke er nogen, der kan træffe beslutninger i det offentlige system.
– Helt generelt er planlægning ikke noget, der findes i Grønland. Det er et kæmpe problem, at de har nedlagt det centrale boligdirektorat, der havde bygherrefunktion, for i stedet at lægge det ud i 5-6 mindre enheder. Det har betydet, at der ikke er nogen folk, der kan træffe beslutninger. Det centrale overblik er der heller ikke nogen, der har. Det vil sige, at hovedbygherren ikke tager styring. Det har store konsekvenser for os.
Permagreen bygger i dag primært for private bygherrer i Nuuk.
– Der foregår stort set ingen licitationer i det offentlige. Vi har talt om kollegieboliger i fem år nu, men der er stadig ingen, der ved, om og hvornår de eventuelt skal bygges. Vi lever kort sagt af det private byggeri i Nuuk. Og når selvstyret så endelig kommer med noget, så kan de ikke forstå, at vi ikke har tid til at udføre opgaven, siger Preben Kold Larsen.
Centralisering af bygherrefunktion
I Grønlands Erhverv kan direktør Brian Buus Pedersen godt forstå frustrationerne i erhvervet.
– Disse problemer har stået på i flere år nu. Vi har siden 2014 forsøgt at sætte fokus på vigtigheden af en centralisering af bygherrefunktionen, så der ikke er mange forskellige bygherrer i departementerne. Det siger sig selv, at hvis man har mange forskellige bygherrer, så kommer projekter til at ligge oven i hinanden, og man får en meget ujævn byggetakt. Det giver uforudsigelighed og fejl i byggeprocessen. Dertil er man gået i gang med en målrettet flytning af byggeopgaver til kommunerne, hvilket øger forvirringen omkring, hvem der har bygherrerollen.
Ifølge Brian Buus Pedersen er der en række ting, der går galt i det offentlige byggeri.
– For det første er der tale om dårlig organisering, planlægning og håndtering af bygherrerollen. For det andet er vi havnet i en situation med fuld beskæftigelse, hvor det er vanskeligt at finde arbejdskraft. For det tredje er der stadig samspilsproblemer, som skal løses i den sociale boligpolitik. Endelig er det værd at bemærke, at vi de senere år har haft en periode med lavkonjunktur, der har betydet, at mange små firmaer har måtte lukke ned i de mindre samfund.
Læs ugens avis Sermitsiaq. Få adgang til avisen via linket herunder: