Gå til hovedindhold

Chefredatøren anbefaler: Bluejay’s sandmine ved Moriusaq kan sætte Grønland på verdenskortet

Selskabet er i dialog med lokalsamfundet i Qaanaaq om fremtidig arbejdsstyrke

Direktør for Bluejay Mining Plc, Roderick McIllree går rundt med et tilfredst smil. Selskabet har i løbet af de sidste par uger fremsendt både en VVM-redegørelse og en VSB-redegørelse til de grønlandske myndigheder vedrørende selskabets Dundas-tungsandsprojekt, som ligger ved den nedlagte bygd Moriusaq tæt på Thule Air Base Pituffik. Projektet er et simpelt projekt, hvor de mørke ilmenitmineraler i sandet sorteres fra det andet sand og grus og sendes til videre forædling i udlandet.

Næste trin vil være en udnyttelsestilladelse og en IBA-aftale som i bedste fald kan indgås på kort tid.

Vurdering af virkninger for miljøet

Der er gennemført basisstudier over en periode på tre år, som ser på baggrundsniveauet for metaller og grundstoffer i området. Betingelserne (TOR) for VVM-redegørelsen er forhåndsdrøftet med
myndigheder og interessenter. Redegørelsen er udarbejdet af Orbicon A/S.

VVM-redegørelsen har set på mulige forstyrrelser af miljøet, som mineprojektet kan forårsage. Som grundlag for vurderingen er anvendt Bluejay’s økonomiske forstudie eller lønsomhedsstudier - (Pre-feasibility Study), som forudsætter en produktion af 440.000 tons ilmenitkoncentrat om året. Biodiversiteten i området er beskrevet, som primært vedrører planter og fugle. Havbunden er undersøgt for dyr, og der er taget prøver af muslinger. Bestande af hvaler og hvalrosser i området er blevet overvåget.

Redegørelsens konklusioner er, at mineprojektet ikke giver anledning til væsentlige forstyrrelser af miljøet. Muligheden for, at støj fra skibe, der kan forstyrre migrerende hvaler i forårs- og efterårsperioden, kan afbødes ved sejlads med nedsat fart under perioder med hvaler.

Konklusionen baserer sig på, at mineprojektet ikke vil gøre brug af kemikalier, at gravning og håndtering af sandet ikke vil give anledning til forurening, og at den samlede risiko for forurening
er yderst begrænset.

Vurdering af virkninger for samfund

Redegørelsen over samfundsmæssig bæredygtighed er gennemført af ingeniørfirmaet NIRAS-gruppen A/S. Som basis for redegørelsen er det økonomisk forstudie anvendt.

Redegørelsen peger på, at Dundas-ilmenit-projektet vil have en positiv virkning for de grønlandske interessenter. Minedriften og forarbejdningen af sandet vil være simpel og kan nemt implementeres.

Samtidig matcher projektet den tilgængelige lokale arbejdsstyrke og er velegnet til at hæve kvalifikationsniveauet i minesektoren i Grønland. Ifølge NIRAS nyder projektet en meget positiv støtte fra lokalbefolkningen til projektet.

Optræning af lokal arbejdsstyrke

Bluejay’s datterselskab, Dundas Titanium A/S, er i samarbejde med Råstofskolen i gang med at planlægge et opkvalificeringstiltag af arbejdsstyrken i regionen. I anden kvartal 2019 er kvalificeringsprojektet blevet præsenteret i Qaanaaq. Interessen har været stor. Omkring 30 mulige deltagere har meldt sig til dette kursus, som har plads til 12 personer. Kurset er finansieret af de grønlandske myndigheder og gennemføres af Råstofskolen.

Ilmenit og Dundasfjeldet

Ilmenit er et almindeligt forekommende mineral som blandt andet er velkendt i danske badestrande som et af de mørke mineraler. Mineralet er sammensat af grundstofferne jern, titan og ilt.

Ilmenit forekommer blandt andet i de mørke doleritgange (på skandinavisk: diabas), som skærer sig igennem fjeldene i Thule-regionen. Disse sorte bånd i klipperne kender vi fra mange formationen i hele regionen. Fra det mørke lag på toppen af det karakteristiske Dundas-fjeld i Pituffik i øst til Kap Alexander flere hundrede kilometer længere mod nordvest. Særligt når man på hundeslæder krydser Iterlassuaq/Granville Fjord og videre op imod Politiken Bræ er disse sorte gange særligt tykke og meget dominerende i landskabet. Ilmenit findes som et almindelig mineral i disse sorte gange i mængder i størrelsesordenen en procent.

Gletcheres gnaven, vejr og vind, regn og rusk. Disse processer har nedbrudt store mængder fjeld i området over millioner af år. Det nedbrudte materiale er blevet transporteret rundt af is, vandløb og
havstrømme. De lette mineraler er transporteret længst væk, hvorved de mørke og tungere mineraler er blevet aflejret i koncentrerede mængder i banker i overgangszonen fra kyst til hav. De sorte sandstrande er altså skabt af naturens nedbrydning af fjeldet og efterfølgende sortering. Her er der skabt forekomster af mørk tungsand, hvor ilmenit-indholdet er øget til omkring fem til ti gange i
forhold til det fjeld, mineralet kommer fra. Naturen har allerede brudt og koncentreret forekomsten. Efter en simpel gravning og sortering af sandet kan indholdet af ilmenit eksporteres.

Markedet for ilmenit

Globalt produceredes der 5,4 millioner tons ilmenit-koncentrater i 2018. To tredjedele af produktionen stammer fra en håndfuld lande, nemlig Kina (850.000 tons), Canada (850.000 tons), Australien (700.000 tons), Mozambique (600.000 tons) og Sydafrika (500.000 tons). Tallene
stammer fra USA's geologiske undersøgelse (USGS).

Ilmenit produceres dels fra sandforekomster og dels fra forekomster i fast fjeld. I Grønland er tre selskaber aktive med at udvikle ilmenit-projekter.

Ud over Bluejay er det britiske selskab Alba Mineral Resources i gang med at udvikle fortsættelsen sandforekomsterne ved Igannapaluk/Fitz Clarence Rock, som er en fortsættelse mod nordvest af Bluejay’s projekt. Alba har for nyligt offentliggjort en første mineralressource på 96 millioner tons med indhold af 6,9 procent ilmenit i deres område. I Sydgrønland er det irske selskab Resource 500 FeVTi i gang med at fortsætte efterforskningen af en forekomst i fast fjeld ved Isortoq. Her har andre tidligere påvist en ressource på 70 millioner tons med indhold af 11,2 procent TiO2, hvilket antyder et ilmenitindhold omkring 20 procent. Der er god plads til, at forekomsten kan være
betydeligt større. Herudover er der for Isortoq angivet et jernindhold på 30 procent Fe samt et vanadiumindhold på 0,14 procent V2O5.

Prisen for ilmenitkoncentrater med indhold af minimum 54 procent TiO 2 udgjorde i gennemsnit i størrelsesordenen 200 US-dollars per ton i 2018 (import til USA; kilde USGS).

Man kan ikke sige, at der er mangel på ilmenit i verden. Identificerede ilmenit-reserver i verden svarer til mere end 150 års forbrug. Hertil kommer reserver fra forekomster af de andre titan-rige mineraler, rutil, leuxene og anatas hvilket betyder, at reserver titan globalt er tilstrækkelige til mere end 300 år.

Bluejay har planer om at producere omkring 440.000 tons ilmenit-koncentrater årligt. Hvis det går som planlagt vil det svare til ca. 8 procent af det globale marked, hvilket er markant. Til sammenligning producerer Canada 750.000 tons, Norge 200.000 tons og USA omkring 100.000 tons.

Ilmenit til pigment

Omkring 90 procent af ilmenit-produktionen anvendes især som hvid pigment i papir, plastik og maling. Ilmenit består af grundstofferne jern, titan og ilt; (FeO·TiO 2 ). For at lave råvaren til pigmentfremstilling, TiO2, opvarmes ilmenit med koks, hvorved jernet udskilles ved afgivelse af CO2. Tilbage står TiO 2.

I den vestlige verden forbruger hver eneste af os omkring 2,7 kg titanoxyd i gennemsnit pr. år. Forbruget er rimelit stabilt.

Ilmenit til metallet titan

Titan er et vidundermetal. Det er omtrent dobbelt så stærkt som stål. Samtidig vejer det knap det halve af stål. Titan har en større elasticitet end stål. Det er nemt at forme. Det kan tåle relativt høje temperaturer. Det er korrosionsbestandigt. Det kan legeres med andre komponenter. Så fungerer det fint sammen med kompositmaterialer som for eksempel kulfiber. Det fungerer også fint som reservedel til knogler.

Titaniumoxyd, TiO2, udgør råvaren til fremstillingen af titan i metalform. Fremstillingen er bøvlet og relativt kostbar. Og produkterne opgøres i flere kvaliteter, herunder forskellige legeringer med for eksempel. vanadium og kobber. Der bliver arbejdet ihærdigt i diverse opfinderkontorer med henblik på at finde frem til en billigere om mere effektiv metode til fremstilling af titan. Når vi når så langt, så vil der åbne sig et større marked for titan.

Markedet for titan er i vækst. Forbruget af dette metal er firdoblet over 20 år. Metallet er i mange sammenhænge blevet kosteffektivt. Høje energipriser og ønsket om en reduceret udledning af kuldioxyd er nogle af de faktorer, som udløser en høj opmærksomhed omkring titan.

Den bedste kvalitet titan anvendes i forbindelse med bygningen af bærende konstruktioner til fly. Nye flytyper som Boeing’s Dreamliner og Airbus’ A350 bygges i kompositmaterialer med titan som det bærende element. Jo yngre fly, des mere titan anvendes der. Boeing’s nyeste fly under udvikling er 777X, hvis vinger som noget nyt bygges af kompositmaterialer, med titan som det bærende element. Selv Air Greenland’s aldrende Airbus A330 er bygget med titan og titanlegeringer, der i mængder udgør 18 tons.

Herudover anvendes titans korrosionsresistans i den kemiske industri, til implantater i menneskekroppen, som brillestel og til en lang række andre anvendelser.

Markedet for titan

Mens det er lande som Kina, Canada, Australien, Mozambique og Sydafrika, der dominerer produktionen af mineralet ilmenit, er det lande som Rusland, Japan, Kasakhstan og USA, der dominerer produktionen af den bedste kvalitet titan. Det er en lille håndfuld store selskaber, som der dominerer dette vertikalt integrerede marked. Russiske VSMPO er størst og kinesiske Baoji Titanium er også store. Der er således et geopolitisk element i projektet.

Grønland på kortet

Med en forventet produktion på 440.000 tons ilmenite om året vil Bluejay’s nuværende mineralressource række i omkring 20 år. Muligheden for, at mineralressourcerne vil kunne være større er rigtigt gode.

Alba Mineral Resources har i 2018 etableret en mineralressource på yderligere 96 millioner tons. Med ilmenit fra store fastfjeldsforekomster i Kommune Kujalleq vil mineralet ilmenit for alvor kunne bringe Grønland på verdenskortet.

Artiklen kan findes i den nyeste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få hele avisen og læse andre artikler gennem linket nedenfor:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER